Pige påkørt af græsslåmaskine

Politiet har afhørt medarbejderen, der kørte maskinen, og skolen har sørget for psykologhjælp til eleverne.

Artiklens øverste billede
Arkivfoto: Øxenholt Foto

Onsdag blev en 8-årig pige fra en 3. klasse på Skovvangskolen i Aarhus N påkørt af en græsslåmaskine. Påkørslen skete i et frikvarter ved middagstid på boldbanerne, hvor eleven var med en mindre gruppe af elever. Efter påkørslen blev eleven hentet af en ambulance. Eleven har fået en skade på det ene ben og har det efter omstændighederne godt.

»Vi forventer, at hun er tilbage i skole fredag,« fortæller skoleleder Søren Hildebrand, der ikke kender de præcise omstændigheder for påkørslen.

Medarbejderen som kørte græsslåmaskinen - en 44-årig kommunal medarbejder - er blevet afhørt af politiet.

I Østjylland Politis døgnrapport fremgår det, at han har forklaret til politiet, at han havde været i færd med at slå græs, da pigen snublede foran græsslåmaskinen. Føreren af græsslåmaskinen bremsede, men han kunne ikke undgå at påkøre pigen. Efterfølgende er Arbejdstilsynet blevet orienteret om sagen.

Skovvangskolen har givet sagen videre til Børn- og Unge forvaltningen, samt Teknik og Miljø, der er ansvarlige for græsklipning. Retningslinjerne for græsklipning vil blive gennemgået og eventuelt revurderet.

Søren Hildebrand forsikrer, at skolen har taget de nødvendige skridt for at gøre eleverne trygge igen, især dem som var til stede da det skete.

»Det var jo voldsomt for eleverne at se deres klassekammerat blive kørt ned. Derfor har vi haft samtaler med dem i går, og vi taler med dem igen i dag. Det er vigtigt, at vi får talt om episoden med alle eleverne på skolen og taget de bekymringer, de kunne have bagefter,« siger Søren Hildebrand.

Torsdag morgen vil psykologer fra Pædagogisk Psykologisk Rådgivning være tilstede på skolen for at hjælpe lærere og elever med at håndtere den utryghed, der kan være opstået efter ulykken.

Skolen vil fremadrettet gøre mere for at undgå, at noget lignende kan ske i fremtiden.

»Vi vil have et skærpet tilsyn og sikre, at der ikke er børn i områder, hvor der kan være maskiner. Det er jo en ulykke, der ikke må ske, og derfor skal vi handle på det og sikre, at det ikke sker igen,« fortæller Søren Hildebrand.

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.