Politiet slår alarm: Ring straks 1-1-4 hvis du ser Keld

Politiet i Syd- og Sønderjylland bad søndag aften ved 19-tiden offentligheden om hjælp med at lede efter 73-årige Keld, som siden søndag ved 14-tiden har været savnet i Løgumkloster-området.
Keld er gået fra plejehjemmet Lindevang i Løgumkloster, og borgere i byen anmodes om at kigge efter ham i garager, skure og lignende.
Ifølge politiets vagtchef har man fået henvendelser om, at han formentlig er set gå på Sølstedgårdsvej i Løgumkloster i østlig retning i går aftes ved 18-tiden.
Keld beskrives som: 73 år, almindelig af bygning, duknakket, kort hår - næsten kronragtet - blond hår, iført briller og lyseblå polo-shirt eller beige jakke, lyse fløjlsbukser og sandaler.
jn