Rådyr sprang ud foran bilist
En 35-årig mand fra Ry kørte ind i et rådyr.

Søndag klokken 12.30 endte en køretur for en 35-årig mand fra Ry på en anden måde, end han sikkert havde tænkt sig.
Da han kom kørende ad Klostervej i Ry, sprang der 200 meter fra Emborgvej et rådyr ud foran manden, så han mistede herredømmet over bilen og kørte ind i autoværnet, oplyser Stig Simonsen, vicepolitiinspektør ved Sydøstjyllands Politi.