Politirapporten: Harmonikaspiller bortvist - spillede samme nummer i timevis

Uddrag fra Østjyllands Politis døgnrapport.

Artiklens øverste billede
Foto: Adobe Stock

Onsdag eftermiddag havde en borger fået nok.

Klokken 16.27 ringede personen til politiet for at anmelde en harmonikaspiller, som stod og spillede på Frederiksbroen på Frederiksgade i Aarhus C.

Anmelderen var godt, gedigent træt af, at det var samme melodi, som den mandlige musiker spillede, og nu havde han spillet den tre-fire timer i streg.

Da en patrulje ankom til stedet, holdt musikanten pause, og betjentene fik derfor ikke selv lejlighed til at høre det omtalte nummer.

Den 36-årige mand fra Rumænien blev dog bortvist fra stedet og fik besked på, at hans harmonikaspil ikke er ønsket noget offentligt sted i Aarhus midtby.

Ifølge rygterne består den berygtede musikants eneste nummer på repertoiret af Justin Bieber-ørehængeren ’Despacito’.

Hurtig trailer udløste straksbøde

Onsdag kl. 10.00 fik Østjyllands Politi en anmeldelse fra en bilist, der kørte bag ved en bil med en trailer bagpå, som kørte væsentligt over de tilladte 80 km/t. En patrulje kørte efter bilen og foretog en fartmåling, der viste, at bilen med traileren kørte mindst 111 km/t. Bilen blev standset, og den 27-årige rumænske mand, der sad bag rattet, blev sigtet for overtrædelse af færdselsloven. Da han var udenlandsk statsborger, fik han en straksbøde på 3000 kroner, som han betalte med det samme.

Færdsel

Onsdag kl. 11.56 skete der et færdselsuheld på Oddervej i Malling. En 71-årig mandlig bilist kom kørende ad Oddervej, da han ved Nymarksvej var uopmærksom et øjeblik og endte i modsatte vognbane, hvor han påkørte en modkørende bil, der blev ført af en 43-årig kvinde. Ingen har parterne kom umiddelbart alvorligt til skade ved sammenstødet. Den 71-årige mand blev sigtet for overtrædelser af færdselsloven for manglende agtpågivenhed og forkert placering på vejen.

Onsdag kl. 14.40 skete der et færdselsuheld på Silkeborgvej i Åbyhøj. En bilist var i færd med at foretage en parallelparkering på Silkeborgvej og holdt delvist ude på kørebanen, da bilen blev påkørt af en bus. Påkørslen medførte, at bilen blev skubbet ind i en anden bil, der også holdt parkeret på stedet. Der skete umiddelbart ingen personskade, men den kvindelige fører af bilen og hendes spædbarn blev for en sikkerheds skyld kørt til tjek på skadestuen.

Onsdag kl. 22.13 blev en 21-årig mandlig bilist anholdt og sigtet for narkokørsel, da han blev standset af en patrulje på Kongsvang Allé i Aarhus C.

Natten til torsdag kl. 00.21 skete der et solouheld på Skovridervej ved Marselisborg Skov i Aarhus C. En 55-årig kvindelig bilist kørte ind i et træ, hvorefter bilen trillede rundt og endte på taget. Kvinden blev kørt til behandling på skadestuen, men var umiddelbart ikke i kritisk tilstand. Hun blev efterfølgende sigtet for spirituskørsel.

Torsdag morgen kl. 06.43 skete der et færdselsuheld i krydset Herredsvej/Hasle Ringvej i Aarhus V. En 36-årig kvindelig bilist kom kørende ad Hasle Ringvej og skulle svinge til venstre i krydset ved Herredsvej, da hun påkørte en 59-årig mandlig cyklist, der var på vej ligeud i krydset. Efterfølgende blev den 36-årige kvinde påkørt bagfra af en anden bil, der blev ført af en 50-årig kvinde. Cyklisten blev kørt til tjek på skadestuen, men var ikke umiddelbart kommet alvorlig til skade. Den 36-årige bilist blev sigtet for ikke at have overholdt sin vigepligt.

Indbrud

Der er det seneste døgn anmeldt tre indbrud i privat beboelse i Aarhus:

  • På Aage Bergs Vej i Risskov begået mellem torsdag den 29/7 kl. 06.00 og onsdag den 4/8 kl. 09.15
  • På Jægergårdsgade i Aarhus V begået tirsdag den 3/8 kl. 23.00
  • På P.O. Pedersens Vej i Aarhus N begået onsdag den 4/8 mellem kl. 09.00 og kl. 17.10
Det taler Aarhus om lige nu. Modtag vores daglige nyhedsbreve for at blive opdateret på de væsentligste nyheder. Klik her, indtast din mailadresse, find Aarhus på listen og tilmeld dig.

ddp

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.