Debat: Sæt idrætshallerne fri og skab trivsel og flere oplevelser

»Der er stor efterspørgsel på tider i idrætshallerne, og der er da også et ønske om flere haludvidelser, hvilket er et positiv tegn på at lokale ildsjæle brænder for skabe gode rammer for sport og idræt.
Forskning fra Idrættens Analyseinstitut og Syddansk Universitet fra 2019 viser, at mange danske idrætsanlæg står tomme i næsten 40 procent af tiden mellem klokken 16 og 22 på hverdage.
Samtidig kan man dog også opleve haller, der står tomme med lyset slukket. Nu undersøger Norddjurs Kommune, om det er muligt at udnytte faciliteterne bedre ved elektroniske aktivitetsmålere i kommunens og de selvejende haller. Målet er en automatisk indsamling af viden om brugen af hallerne, med henblik på at have et faktuelt grundlag for tildeling af tider og en retfærdig fordeling af tilskud.
Det er da en god begyndelse – men vi skal videre!
Forskning fra Idrættens Analyseinstitut og Syddansk Universitet fra 2019 viser, at mange danske idrætsanlæg står tomme i næsten 40 procent af tiden mellem klokken 16 og 22 på hverdage.
Idrætsfaciliteter – idrætshaller, multisale, gymnastiksale, tennisbaner m.m. – skal borgerne i Norddjurs Kommune frit kunne booke tider via en kommunal portal. Der skal selvfølgelig frigives tider til dette i systemet. Faciliteten, ex. badmintonbane nr. 1 i Østre Hallen, registreres via dit sygesikringsbevis (som når du går på biblioteket) og du betaler f.eks. via på Mobil Pay. Du stiller selv dit net op og nedtager det igen.
Det er stadig godt at vi alle - især børn og unge - søger klubberne, undervisningen, træningen og det sociale samvær. Men klubmedlemskab og faste træningstider afholder også mange fra fysiske aktiviteter. Mennesker, ung som gammel, søger i dag også individuelt tilpassede tilbud. Vi vil kunne tilgå træning og sport, når vi har lyst og tid. Se blot tilstrømningen til Crossfit aktiviteter og Padel tennis.
Tilgængelige idrætsfaciliteter vil endvidere være et attraktivt tilbud til de mange feriehusejere og feriegæster, fx i sommerhuse og på campingpladser. Om sommeren står hallerne jo oftest alligevel tomme. Vores mange gæster i Norddjurs Kommune efterspørger i den grad aktiviteter og oplevelser, der er nemt tilgængelige.
Vores haller og idrætsfaciliteter skal åbnes endnu mere op for vore borgere og gæster, til gavn for både vores sundhed og trivsel, men også for hallernes økonomi og fortsatte udvikling. Vores mange haller og idrætsfaciliteter rummer et stort potentiale for den fortsatte udvikling af hele Norddjurs Kommune.
Vi ser frem til at være med til at påvirke denne udvikling, når vi kommer ind i kommunalbestyrelsen efter Kommunalvalg 21.«