Her brænder sognepræst Thomas Gotthard liget af sin hustru: Ingen kendte den grufulde sandhed

Da en forladt landejendom i Store Rørbæk ved Ølstykke i Nordsjælland brændte natten til den 4. november 2020, så var det den nu drabsdømte sognepræst Thomas Gotthard, der afbrændte liget af sin døde hustru, psykologen Maria From Jakobsen - han gjorde det for at fjerne alle spor og beviser. 

Artiklens øverste billede
Foto: Presse-fotos.dk

Ingen andre vidste det - men da en forladt landejendom i Store Rørbæk ved Ølstykke i Nordsjælland brændte natten til den 4. november 2020, så var det den nu drabsdømte sognepræst Thomas Gotthard, der brændte liget af sin døde hustru, psykologen Maria From Jakobsen, og han gjorde det for at fjerne alle beviser, efter han havde slået hustruen ihjel.

Politiet modtog en anmeldelse om branden klokken 01.06 natten til den 4. november.

Den forladte landejendom blev jævnligt brugt af omegnens unge, når de ville feste og hænge ud i fred og ro for andre.

Thomas Gotthard, der nu er idømt 15 års fængsel for drabet på Maria From Jakobsen, har forklaret, at han om morgenen den 26. oktober befandt sig med hustruen i haven til parrets hus i Frederikssund. Maria From Jakobsen var netop kommet hjem efter at have afleveret børnene i skole.

Foto: Presse-fotos.dk.

Da hun vendte ryggen til, slog han hende med en sten. Det var koldt, og han havde handsker på. Han holdt hende for næse og mund, til hun udåndede.

Derefter tog han handskerne af. Han konstaterede, at der ikke var puls.

Den døde krop blev afklædt og anbragt i en stor fodertønde på 208 liter, og i byggemarkedet Jem og Fix på Askelundsvej i Frederikssund købte han litervis af saltsyre til at opløse liget. Han købte også kaustisk soda.

Tønden blev aflåst med en hængelås og anbragt i skuret, som også blev aflåst.

Samme nat transporterede han tønden til landejendommen ved Ølstykke. Liget blev overhældt med saltsyre.

Men han var nervøs for, at man ville kunne spore hans færden, så i dagene efter forsøgte han at slette sine spor.

Egendommen blev brændt af, og resterne af den døde krop blev fordelt i to andre tønder, som han bragte til et sted kaldet ’Fjordhytten’ i Roskilde. Her blev ligdelene brændt, skriver Ritzau.

Først i juni i år valgte sognepræsten at tilstå drabet. Han udpegede flere steder for politiet, som fandt spor efter Maria From Jakobsen. Først da var man sikker på, at hun var død.

Maria From Jakobsen blev 43 år. Hun og Thomas Gotthard har to børn sammen. Ifølge Gotthards forklaring var deres ægteskab på vej mod forlis. Han havde selv haft en affære med en kvinde, som han havde mødt gennem sit arbejde.

Foto: Presse-fotos.dk.

Han besluttede, at han ville slå sin kone ihjel.

Det hele skulle se ud, som om Maria From Jakobsen var forsvundet for at tage sit eget liv.

I retten forklarede han, at han ville have fred for hende.












kb

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.