Nu har hun været forsvundet i over tre uger: Mille mangler sin daglige medicin

Politiet leder fortsat med lys og lygte efter 51-årige Mille, der forlod sit hjem i Stege på Møn tilbage på datoen 11. juli og ikke er set siden.
Hendes familie frygter for hendes velbefindende, fordi hun har brug for sin medicin dagligt, som hun sandsynligvis ikke har fået siden hun forsvandt.
Politiet har efterforsket bredt og arbejder efter flere forskellige scenarier. Ingen af scenarierne indikerer, at Mille er blevet udsat for en forbrydelse.
Siden hun forsvandt, er hun blevet observeret af borgere få gange - sidst den 12. juli klokken 12 på Kostervej i Stege, mellem Tjørnemarke og Æbelnæsvej, hvor hun tilsyneladende gik i vejkanten med retning mod broen mellem Møn og Sjælland.
Politiet håber at flere vidner vil komme i tanke om, at de har mødt Mille, eller en kvinde, der passer på hendes signalement.
Mille beskrives som: 167 centimeter høj, har kortere, rødbrunt hår og er almindelig af bygning. Hun er sidst set iført grågrøn jakke og grågrønne bukser. Et særligt kendetegn er at hun for det meste enten går i maosko eller har bare tæer.
Kontakt politiet på telefon 1-1-4.
jn