Blodig personbil fundet forulykket i træ - hvor er føreren?

Onsdag morgen har politiet fundet en forulykket personbil i et træ på Nørremark i Kær ved Sønderborg.
Det mystiske fund bliver ikke mindre mystisk af, at føreren af bilen er væk.
»Intet spor af føreren, udover lidt blod på forruden. Mon ikke vi finder frem til ham/hende, så vi kan få en forklaring. Ellers kan ejeren måske få et problem med sin forsikring.,« skriver Syd og Sønderjyllands Politis vagtchef på Twitter.
Kender du noget til den forulykkede bil så kontakt politiet i Sønderjylland på telefon 1-1-4.
jn