13-årig dreng brutalt overfaldet: Voldelige drenge i flok filmede og delte video af overfaldet
Endnu engang har en video af et barn, der biver overfaldet, floreret på sociale medier.

Fyns Politi fået en anmeldelse om, at børn har optaget video af jævnaldrende, der bliver overfaldet. Derefter er videoen delt på de sociale medier, skriver Fyens Stiftstidende.
Der er tale om en dreng på 13 år, som blev offer for en gruppe drenges voldelige slag i Odense.
Drengen skulle være blevet udsat for både skub og slag i hovedet.
Præsten Thomas Gotthard i retten lige nu: Tilstår han mord på hustruen Maria From Jakobsen?
Overfaldet skete i begyndelsen af juli, men først søndag anmeldte drengens mor episoden til politiet, efter at hun fandt ud af, at overfaldet blev optaget på video og har floreret på sociale medier som Facebook.
Fyns Politi vil nu undersøge sagen og vurdere, hvilke konsekvenser den skal have.
Det er ikke første gang, at børn bliver overfaldet, mens gerningen bliver optaget på video.
2. juni anholdt politiet en dreng i en lignende sag. Han var 12 år, og det var ham, som havde stået bag kameraet i et groft overfald af en 11-årig dreng, skriver Ritzau.
kb