Lastbil fyldt med skinker væltet i rundkørsel

En udenlandsk lastbil fyldt med skinker væltede natten til tirsdag klokken 01.15 i en rundkørsel ved Skovalleen i Nykøbing Falster, oplyser Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.
Ifølge Folketidende.dk skete der ikke personskade i forbindelse med uheldet, men den væltede lastbil har i mange timer skabt trafikale udfordringer i området.
Først ud på formiddagen forventer politiet, ifølge Twitter, at være færdige med omlæsning og bjærgning.
Der er etableret omkørsel i Nykøbing Falster i mellemtiden.
jn