Politipatrulje på job: En bilist på ringvejen fik pludselig travlt med at tømme bilen for ulovligheder
19-årig bilist kastede 32 gram hash ud af sideruden, da han blev bragt til standsning.

En bilist fik pludselig travlt med at skille sig af med et parti hash, som nu og af en helt særlig grund var uønsket i bilen, da han kørte på Åby Ringvej lørdag aften.
En politipatrulje havde nemlig fået færten af manden og bragte bilen til standsning.
Østjyllands Politi beskriver i døgnrapporten hændelsen på denne måde:
’Lørdag klokken 20.16 bragte en færdselspatrulje en bil til standsning på Åby Ringvej. I den forbindelse blev der kastet en pose med 32 gram hash ud af sideruden i førersiden. Føreren, en 19-årig mand fra det vestlige Aarhus, blev sigtet for overtrædelse af lov om euforisende stoffer.’
kb