Tre personer i voldsom ulykke: Bil i høj fart fløj over hegn - og landede på taget af to andre biler
Trafikulykken skete fredag eftermiddag ved Grenåvej 25 i Egå i køreretning mod Aarhus.

Tre personer var fredag eftermiddag involveret i en spektakulær færdselsulykke på Grenåvej i Egå i retning mod Aarhus.
En bil med høj hastighed bragede ind i en forankørende bil med trailer, hvorefter den ramte en lysmast og fløj hen over et hegn til Øsselbjergvej, inden den endte på taget ovenpå to parkerede biler.
Det var fredag klokken 150.4, at Østjyllands politi modtog anmeldelsen om færdselsuheld på Grenåvej i Egå.
Politiet oplyser, at ingen personer kom noget alvorligt til trods større materiel skade på køretøjerne.
Føreren af den bil, som forårsagede ulykke, blev skønnet påvirket af både alkohol og euforiserende stoffer.
Han blev derfor anholdt og taget med på stationen for udtagelse af en blodprøve., oplyser Østjyllands Politi.
kb