Kvinde mister livet under arbejdskørsel: Kører frontalt sammen med lastbil

En kvinde har fredag formiddag mistet livet i forbindelse med en trafikulykke på Bredsten Landevej ved Filskov, som ligger mellem Give og Grindsted.
Det skriver Vejle Amts Folkeblad.
Ulykken skete klokken 08.44, da en personbil, ført af den nu afdøde kvinde, af uvisse årsager kørte over i modsatte vejbane og stødte frontalt sammen med en modkørende lastbil, ført af en tysk lastbilchauffør.
Vagtchef ved Sydøstjyllands Politi, Lars Grønlund, oplyser til Vafo.dk, at kvinden kørte arbejdsmæssig kørsel, og derfor har man efterfølgende både underrettet arbejdsgiveren og andre pårørende til kvinden.
Mens oprydningsarbejdet er stået på og en bilinspektør har undersøgt ulykkesstedet, er den chokerede lastbilchauffør blevet tilbudt krisehjælp.
jn