- Opdateret 22/07/2021 kl. 14:51
19-årig i retten for røveri: Politiet forventer flere gerningsmænd
En 19-årig mand skal i grundlovsforhør i Aarhus for røveri.

En 19-årig mand skal i dag klokken 11.30 i grundlovsforhør i Retten i Aarhus.
Han er sigtet for røveri begået mod en 37-årig mand 16. juli i Jægergårdsgade i Aarhus C.
Østjyllands Politi modtog anmeldelsen om røveriet tirsdag 20. juli, og den 19-årige blev anholdt onsdag.
Politiet formoder, der er flere gerningsmænd, så anklageren vil anmode om lukkede døre. Østjyllands Politi har ikke yderligere informationer p.t., oplyser det på Twitter.
Efter grundlovsforhøret blev den 19-årige varetægtsfængslet frem til 16. august. Han tog forbehold for at kære kendelsen.