Politirapporten: Leaset bil beslaglagt efter vanvidskørsel på ringvejen

Uddrag fra Østjyllands Politis døgnrapport.

Artiklens øverste billede
Arkivfoto

Torsdag eftermiddag og aften gennemførte Østjyllands Politis færdselsafdeling en færdselskontrol i det vestlige Aarhus. Det endte med, at 27 personer blev sigtet og én mistede bilen på grund af vanvidskørsel.

Vanvidskørslen fandt sted på Viby Ringvej mellem Åhavevej og Ormslevvej i Åbyhøj, da en 32-årig mandlig bilist kl. 21.22 blev målt til at køre med mindst 151 km/t på en strækning, hvor hastighedsbegrænsningen er 70 km/t. Det er en overskridelse på mere end 100%, hvilket resulterede i, at bilen, der i øvrigt var leaset, blev beslaglagt, og at kørekortet blev inddraget på stedet.

Indsatsen gav blandt andet følgende sigtelser:

  • 7 x manglende brug af sikkerhedssele
  • 4 x brug af håndholdt teleudstyr (klip)
  • 2 x kørsel frem for rødt lys (klip)
  • 2 x brug af håndholdt teleudstyr på cykel
  • 2 x hastighed til klip på Ringvejen
  • 1 x kørsel uden førerret
  • 1 x venstre om helleanlæg. (klip)
  • 1 x overhaling spærrelinje (klip)

Bilist uden kørekort udgav sig for at være en anden

Torsdag kl. 23.48 standsede en patrulje på Jernaldervej i Aarhus V en bil, der kørte uden lys på. Betjentene tog kontakt til føreren af bilen, der blev bedt om at fremvise kørekort. Manden oplyste, at han skam havde et kørekort, men bare ikke havde det med. Han oplyste herefter sit navn, fødselsdato og sin adresse til betjentene.

Betjentene tjekkede herefter i politiets systemer, hvem der stod som ejer af bilen. Her dukkede et andet navn op, end det føreren af bilen havde oplyst. Problemet for ham var bare, at betjentene også kunne se et billede af ham, der stod som ejer af bilen, og det lignede til forveksling ham, der nu sad bag rattet.

Føreren erkendte, at det var ham, der var ejer af bilen, og at han ikke havde noget kørekort. Den 20-årige mand blev derfor sigtet for kørsel uden førerret. Han blev også sigtet for falsk anklage ved at have opgivet navn, fødselsdato og adresse på en person, der ikke havde noget med sagen at gøre. Herefter blev bilen parkeret på stedet, og betjentene tog nøglerne med på stationen.

Brugstyv fanget af politihund

Torsdag kl. 23.19 bemærkede en hundepatrulje to motorcykler, der kom kørende på Gunnar Clausens Vej i Viby. Kort efter mistede føreren af den ene motorcykel herredømmet og kørte over fortovet og ind i et buskads, hvorefter føreren stak af. De ene af hundene blev sendt efter, og kort efter fik den fat i den undløbne mand.

Det viste sig, at motorcyklen var stjålet, og den 24-årige mand blev anholdt og sigtet for brugstyveri af motorcykel. Han blev også sigtet for overtrædelse af knivloven, da han gik rundt med en ulovlig dolk om halsen. Derudover blev han sigtet for kørsel uden førerret og for at køre uden styrthjelm.

Bar holdt lidt for længe åbent

Natten til fredag kl. 00.18 kørte en patrulje forbi en bar i det centrale Aarhus, hvor betjentene kunne konstatere, at festen ikke var blevet lukket til midnat, sådan som coronareglerne ellers foreskriver. Da betjentene gik ind på baren, blev der stadig spillet musik, og der befandt sig en håndfuld gæster på stedet, der stadig havde alkohol i glassene og ikke lignede nogen, der var på vej hjem.

Betjentene tog kontakt til stedets 53-årige mandlige ejer, der blev sigtet for overtrædelse af corona-reglerne. Herefter blev stedet lukket ned.

To unge mænd endte i tumult

Natten til fredag kl. 00.26 blev en patrulje kaldt til Åboulevarden i Aarhus, hvor der var opstået tumult mellem to unge mænd, der tilsyneladende var udsprunget af, at de begge ønskede at tale med den samme pige.

Tumulten havde ikke udviklet sig til egentlig vold, og da flere vidner på stedet beskrev, at begge parter havde været lige gode om det, blev de to mænd på 18 og 21 år sigtet for at forstyrre den offentlige orden.

Forsøgte at løbe fra politiet

Torsdag kl. 22.12 satte en patrulje efter en brugsstjålet scooter på Børglumvej i Risskov. Da føreren af scooteren så betjentene, hoppede han af og løb fra stedet. Han blev dog indhentet efter ca. 300 meter og blev tilbageholdt.

I samme øjeblik kastede han en pose fra sig, som viste sig at indeholde flere små salgsposer med hash. Den 17-årige mand blev derfor anholdt og sigtet for besiddelse af narkotika med henblik på videresalg.

Betjente greb ind midt i hashhandel

Torsdag kl. 19.10 bemærkede betjente fra Østjyllands Politis specialpatrulje to mænd, der stod ved Banegårdspladsen i Aarhus og tilsyneladende var i gang med en narkohandel. Den ene stod og kiggede meget opmærksom omkring, mens den anden fandt nogle penge frem.

Betjentene tog kontakt til de to mænd, idet den ene havde netop fundet en 500 kr.-seddel frem. Den anden, en 20-årig mand, blev fundet i besiddelse af flere små poser med hash og et større kontantbeløb, og han blev derfor anholdt og sigtet for salg af narkotika.

Rutinekontrol endte med to anholdte

Torsdag kl. 18.00 standsede en patrulje en bil på Jægergårdsgade i Aarhus i forbindelse med en rutinekontrol. Da betjentene tog kontakt til den 24-årige fører, kunne de konstatere, at han virkede påvirket af narkotika, og han blev derfor anholdt og sigtet for narkokørsel.

Samtidig smed den 29-årige mand, der sad som passager, noget ud af vinduet, hvilket viste sig at være en joint. Han blev derfor sigtet for narkobesiddelse. Den 29-årige mand blev meget aggressiv over for betjentene, begyndte at råbe højt og nægtede at efterkomme deres anvisninger. Han endte derfor også med at blive anholdt og sigtet for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen.

Færdsel

Torsdag kl. 13.17 blev en 22-årig mandlig bilist sigtet for kørsel uden førerret, da han blev standset af en patrulje på Mejlbyvej i Hjortshøj. Da det var tredje gang inden for de seneste tre år, at den 22-årige mand blev taget i at køre bil uden kørekort, blev bilen beslaglagt med henblik på konfiskation.

Indbrud

Der er det seneste døgn anmeldt to indbrud i privat beboelse i Østjyllands politikreds.

  • På Vistoftvej i Sabro begået mellem søndag den 4/7 kl. 19.00 og torsdag den 8/7 kl. 16.45
  • På Søsterhøjvænget i Højbjerg begået fredag den 9/7 kl. 01.14
Det taler Aarhus om lige nu. Modtag vores daglige nyhedsbreve for at blive opdateret på de væsentligste nyheder. Klik her, indtast din mailadresse, find Aarhus på listen og tilmeld dig.

ddp

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.