Politiet søger vidner: Mand udsat for umotiveret overfald
En 30-årig mand blev udsat for, hvad der ligner et umotiveret overfald ved Aarhus Domkirke.
Østjyllands Politi fik søndag aften en anmeldelse fra en 30-årig mand, der var blevet udsat for, hvad der ligner et tilsyneladende umotiveret overfald.
Den 30-årige forklarede politiet, at han kort før klokken 20.00 var på vej mod banegården, da han kom gående ved Domkirkepladsen.
Her blev han opmærksom på to mænd, der stod på parkeringspladsen. De to mænd var ikke glade for opmærksomhed, og de to pludselig kontakt til den 30-årige mand og spurgte, hvorfor han stirrede på dem, og om han havde et problem.
Ifølge Østjyllands Politi forklarede den 30-årige mand, at han forsøgte at undgå kontakt med de to mænd. Det lykkedes ikke, for den ene af de to mænd gik hen mod ham og slog ud efter ham med et knytnæveslag. Han ramte dog ikke.
Det gjorde den anden af de to mænd dog, da han løb hen til den 30-årige mand og gav ham et trykspark lige i maven. Det fik den 30-årige til at falde sammen.
De to mænd løb herefter over til en bil, og de kørte fra stedet.
Østjyllands Politi hører gerne fra eventuelle vidner, der kan have set overfaldet på Domkirkepladsen. Oplysninger i sagen kan gives til politiet på telefonnummer 1-1-4.
jg