22-årig idømt et års fængsel for vanvidskørsel
22-årig mand er i retten i Nykøbing Falster blevet idømt et års ubetinget fængsle samt frakendelse af kørekortet i de næste ti år for vanvidskørsel.
En 22-årig mand forsøgte i april måned i år at flygte fra politiet på Sjælland, hvilket blandt andet skete med en hastighed på helt op til 180 km/t over Farøbroen til Falster. Onsdag i denne uge blev han i retten i Nykøbing Falster idømt en dom på et års ubetinget fængsel samt ingen mulighed for kørekort de næste ti år.
Det skriver Folketidende.dk.
Ifølge mediet forklarede den 22-årige blandt andet i retten, at han ikke kunne huske, hvor meget han havde kørt for stærkt, og han nægtede i øvrigt spirituskørsel, hvilket han også blev frifundet for. Han var tiltalt for i alt 29 ulovlige forhold under kørslen, og han erkendte det meste.
Den 22-årige mand bad ifølge Folketidende.dk efter dommen om betænkningstid ang. at anke den til Østre Landsret.
jwh