Kvinde amok på åben gade
Østjyllands Politi fik onsdag aften klokken 23.17 en anmeldelse om, at der var en meget vred kvinde på Thunøgade i Aarhus C.
Inden patruljen nåede frem, havde kvinden smadret døren til en opgang.
Da patruljen ankom til stedet, var den 58-årige kvinde meget oprevet og stod og råbte og skreg på gaden.
Hun blev anholdt og sigtet for at forstyrre den offentlige orden.
Hun blev bragt til politigården i Aarhus, hvor hun ved ankomsten begyndte at råbe skældsord efter betjentene.
Hun fik derfor en ekstra sigtelse på vejen mod detentionen. Denne gang for fornærmelig tiltale mod polititjenestemand.
jg