To mænd kravlede 30 meter op i kran
To mænd på henholdsvis 19 og 25 år blev onsdag aften gennet ned fra en kran af politiet.
Østjyllands Politi fik en anmeldelse klokken 21.59, som lød på, at de to mænd var i færd med at klatre op ad en høj kran på en byggeplads på Carl Blochs Gade i Aarhus C.
Da betjente ankom til stedet, kunne de se, at de to mænd befandt sig på øverste plateau i cirka 30 meters højde.
De var lydhøre, da betjentene bad dem om at kravle ned igen. Herefter blev de to mænd sigtet for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen, idet de havde forceret et hegn og et skilt, hvor det fremgik, at der på byggepladsen var adgang forbud for uvedkommende.
De to mænd blev herefter bortvist fra stedet.
jg