Politirapporten: Studenterfester vækker vrede og overarbejde hos politiet

Uddrag fra Østjyllands Politis døgnrapport.

Artiklens øverste billede
Foto: Hannah McKay/Ritzau Scanpix

Østjyllands Politi har det seneste døgn modtaget hele 31 anmeldelser om musik til ulempe, hvor borgere har følt sig generet af andres fester og høj musik.

20 af anmeldelserne er kommet på baggrund af fest og musik i privat beboelse, og rigtig mange af dem har været studenterfester, hvor der har været skruet lidt for højt op for musikken.

Østjyllands Politi opfordrer i den forbindelse i dagens døgnrapport til, at man tænker sig om, viser hensyn til sine naboer og skruer ned for musikken.

Sigtet for at råbe til indsat i arresten

Mandag kl. 20.39 fik Østjyllands Politi en anmeldelse fra arresten i Aarhus, der kunne se, at der foran arresten holdt en bil med fire personer i og at vedkommende, der sad på passagersædet, råbte ind til de indsatte. En patrulje på vej til stedet spottede den omtalte bil i krydset Emanuel Sejrs Gade/Åboulevarden og betjentene fik standset bilen, hvori der sad tre personer. På passagersædet sad en 19-årig mand, der blev sigtet for ulovlig forbindelse til fanger ved at have råbt til en indsat i arresten.

Fandt hash og skunk i bil

Mandag kl. 19.50 standsede en patrulje på Marslis Boulevard i Aarhus C en bil i forbindelse med en rutinekontrol. Da betjentene gik hen til bilen, kunne de hurtigt konstatere, at den lugtede kraftigt af hash, og de to mænd i bilen blev begge sigtet for lov om euforiserende stoffer med henblik på visitation og ransagning af bilen. Den 18-årige mand, der havde kørt bilen, blev ikke fundet i besidde af narkotika, og sigtelsen mod ham blev derfor frafaldet igen. Under ransagningen af bilen blev der under det forreste passagersæde fundet noget hash og flere salgsposer med skunk, og den 18-årige mand, der havde siddet som passager i bilen, blev derfor anholdt og sigtet for besiddelse af narkotika med henblik på videresalg.

Færdsel

Mandag kl. 07.48 skete der et færdselsuheld på Østjyske Motorvej i Tilst. En 58-årig mandlig motorcykelkører kom kørende på motorvejen i nordgående retning, da han ved Tilst-afkørslen mistede herredømmet over motorcyklen og væltede. Motorcyklisten blev kørt til skadestuen for at blive behandlet for flere mulige brud på kroppen, men han var ikke umiddelbart kommet alvorligt til skade. Mandag kl. 10.54 skete der et færdselsuheld i krydset Nordlandsvej/Sveavej i Risskov.

En 77-årig mandlig knallertfører kom kørende ad Nordlandsvej og skulle krydse Sveavej, da en bil, ført af en 49-årig kvinde, ligeledes kom kørende ad Nordlandsvej og skulle svinge til venstre ad Sveavej. Bilisten havde tilsyneladende ikke set knallerten og kørte ind foran den, så knallertføreren ikke kunne undgå at påkøre bilen, og han faldt efterfølgende af sin knallert. Han blev kørt til skadestuen for at blive tjekket, men var ikke umiddelbart kommet alvorligt til skade. Den 49-årige kvindelige bilist blev sigtet for ikke at have overholdt sin vigepligt.

Mandag kl. 14.03 skete der et færdselsuheld på Oddervej i Malling. En 71-årig kvinde har forklaret til politiet, at hun kom kørende ad Oddervej, da en forankørende lastbil, ført af en ukendt person, blinkede mod højre og påbegyndte sving ind på Synnedrupvej. Pludselig fortrød lastbilchaufføren tilsyneladende og svingede tilbage på Oddervej, hvorefter den 71-årige kvinde påkørte lastbilen bagfra, så hendes bil blev skadet. Lastbilchaufføren bemærkede tilsyneladende ikke påkørslen og kørte videre, uden at det lykkedes den 71-årige kvinde at få kontakt. Kvinden blev efterfølgende kørt til tjek på hospitalet, men var ikke umiddelbart kommet alvorligt til skade.

Mandag kl. 17.19 skete der et færdselsuheld på Kirkeholtvej i Skødstrup. En 52-årig mandlig bilist kom kørende på afkørselsrampen til Hornslet, da han kom ud i rabatten og mistede herredømmet over bilen, hvorefter han kørte ind i en kantpæl, et hegn og et træ. Han blev kørt til kontrol på skadestuen, men var umiddelbart ikke kommet alvorligt til skade.

Mandag kl. 20.55 skete der et færdselsuheld på Viborgvej i Hasle, hvor en bil kørte ind i en parkeret bil uden efterfølgende at stoppe. Det viste sig, at føreren af bilen, en 25-årig mand, ikke havde noget kørekort, og at han i øvrigt var påvirket af narkotika. Han blev derfor både sigtet for narkokørsel, kørsel uden førerret og for at flygte fra et færdselsuheld. Ingen personer kom noget til som følge af færdselsuheldet.

Mandag kl. 22.58 blev en 55-årig mandlig bilist anholdt og sigtet for narkokørsel, narkobesiddelse og for kørsel uden førerret, da han blev standset af en patrulje på Vestre Ringgade i Aarhus C. I bilen blev der desuden fundet en peberspray, som tilhørte en 52-årig mand, der derfor blev sigtet for overtrædelse af våbenloven.

Mandag kl. 23.40 blev en 24-årig kvindelig bilist anholdt og sigtet for narkokørsel, da hun blev standset af en patrulje på Viborgvej i Aarhus V. En 20-årig kvinde, der sad som passager i bilen, blev desuden sigtet for narkobesiddelse, da hun blev fundet i besiddelse af lidt hash og en joint.

Indbrud

Der er det seneste døgn anmeldt et indbrud i privat beboelse i Østjyllands politikreds.

  • På Elmehøjvej i Højbjerg begået mandag den 28/6 kl. 12.15
Det taler Aarhus om lige nu. Modtag vores daglige nyhedsbreve for at blive opdateret på de væsentligste nyheder. Klik her, indtast din mailadresse, find Aarhus på listen og tilmeld dig.

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.