Blødte fra armene: 30-årig mistænkt for at smadre bankvindue
Han blev i første omgang hverken afhørt eller sigtet i sagen på grund af sin tilstand.
En borger ringede søndag klokken 22.58 til Østjyllands Politi, da han havde set en mand knuse en rude til en bank på Østergade i Hadsten.
En patrulje kørte straks til stedet, hvor de kunne konstatere, at ruden formentlig var blevet knust med en sprutflaske.
Ikke langt fra banken stødte betjentene ind i en 30-årig mand, som virkede påvirket af stoffer, talte usammenhængende og blødte fra armene.
Han var ved fuld bevidsthed, men betjentene tilkaldte en ambulance, som kørte ham på hospitalet.
På grund af mandens tilstand blev han i første omgang ikke afhørt eller sigtet i sagen.
jg