To indbrud på samme vej i Skanderborg
Sydøstjyllands Politi har modtaget anmeldelser om indbrud i to kælderrum.
To kælderrum i Vestervang er inden for den seneste uge blevet udsat for indbrud. Det oplyser politikommissær Martin Frandsen fra Sydøstjyllands Politi.
»Det ene indbrud er sket mellem mandag i sidste uge og lørdag. Det er anmeldt søndag. Det andet indbrud er sket frem mod i går, men det er lidt mere uklart, hvornår det er sket,« siger politikommissæren.
Tyvekosterne er umiddelbart værktøj, oplyser Martin Frandsen. Han oplyser, at man fra Sydøstjyllands Politi mener, at der formentlig er tale om den samme person, der har begået indbruddene, men at det ikke er bekræftet.
jg