På flugt efter knivstikkeri: Politiet efterlyser mand med kasket og joggingtøj

Fyns Politi efterlyser en mand, som natten til søndag klokken 03.27 er set flygte til fods efter en voldsepisode i Ansgars Anlæg i Odense.
I forbindelse med volden blev et offer, ifølge politiet, stukket med en kniv. Personen ligger nu på hospitalet, men er dog udenfor livsfare.
Manden, som blev set flygte fra gerningsstedet, beskrives som: Dansk udseende, cirka 180 cm. høj, iført kasket og jogging/ track suit.
Fyns Politi efterlyser samtidig vidner, som eventuelt har set den efterlyste løbe mod centrum af Odense.
Vidner kan kontakte på telefon 1-1-4.
jn