Butikstyveri udviklede sig til røveri: Gerningsmand anholdt kort efter

En 42-årig mand fra Aarhus bliver søndag fremstillet i grundlovsforhør ved Retten i Aarhus sigtet for at have begået røveri i en forretning på Silkeborgvej lørdag ved 17-tiden.
Det oplyser Østjyllands Politi.
Mens den 42-årige befandt sig i forretningen, blev han mistænkt for at begå butikstyveri.
I forbindelse med at et vidne konfronterede manden, truede han vidnet og forlod derefter forretningen med stjålne varer i sin rygsæk.
Den 42-årige blev dog anholdt tæt på gerningsstedet, oplyser politiet.
jn