Drabssigtet præst i nyt ekstraordinært retsmøde: Tilståelsessag kan være på vej

Den planlagte drabssag mod den 44-årige præst Thomas Gotthard, som er tiltalt for at have dræbt sin hustru, psykolog Maria From Jakobsen, bliver måske alligevel ikke til noget.
Sagen var berammet til at vare 16 dage med start den 25. oktober, men nu viser det sig, at Retten i Hillerød har berammet et ekstraordinært retsmøde i sagen den 3. august. Det skriver Ekstra Bladet.
Det ekstraordinære retsmøde kommer efter at Thomas Gotthard i begyndelsen af juni hjalp politiet med at finde frem til ligdele, som matcher med dna fra Maria From Jakobsen.
Sagen ender sandsynligvis som en tilståelsessag, hvor der ganske hurtigt kan afsiges dom.
jn