Forfærdelig tragedie: Far prøvede at redde datter i havsnød - betalte med sit liv
47-årig mand stod ikke til at redde efter redningsaktion.

En 47-årig mand mistede lørdag livet i en drukneulykke ved Venø Bugt nær Struer.
Baggrunden var en hjerteskærende redningsaktion, hvor manden så sin datter og et andet barn drive væk fra kysten i en gummibåd på grund af fralandsvind.
Han besluttede derfor at prøve at svømme ud efter børnene, før redningsmandskab kom til stedet.
Det mislykkedes desværre.
Børnene blev af redningspersonale i en båd reddet sikkert og i god behold i land, men en redningshelikopter måtte søge efter den 47-årige mand.
Han blev til sidst fundet, reddet op af vandet og fløjet til Aarhus Universitetshospital, hvor han blev erkæret død.
ddp