Mystisk tyveri chokerer: Granater stjålet fra museum
To granater er stjålet fra et bunkermuseum

To store, 70 år gamle granater er blevet stjålet fra Hirtshals Bunkermuseum.
Det skriver TV2 Nord.
Granaterne blev stjålet i sidste weekend efter at have været i museets varetægt i over 30 år. Tyvene tvang sig adgang ved at bryde fem hængelåse op.
Tyveriet forundrer museet, da granaterne er ubrugelige og umiddelbart ikke har en værdi.
Derfor håber formanden for Bunkergruppen Hirtshals, Flemming Hammer, også, at tyvene gør dem findbare igen, når de finder ud af, at der er værdiløse.
»Lad være med at smide dem væk, lad være med at grave dem ned. Så er det bedre, at man tager granaterne og stiller dem et sted, hvor vi kan finde dem igen,« siger han til TV2 Nord.
Bunkergruppen har udlovet en dusør på 1.000 kroner til dem, der kan hjælpe med at finde granaterne.
De to granater blev doneret i 1995 af Jyske Artilleri på Skivekaserne.
ddp