Kvinder i bittert opgør i trafikken: Kvinde med baseballbat smadrede bil

En 34-årig kvinde fra Nakskov blev tirsdag sigtet for hærværk, efter hun omkring klokken 11.40 havde slået på en anden kvindes bil og bl.a. smadret en rude i bilen med et baseballbat, oplyser Lolland-Falsters Politi.
De to kvinder var kort forinden raget uklar i trafikken, og det udartede sig i første omgang til mundhuggeri.
Og siden mere håndfast med brug af baseballbattet.
Ejeren af bilen, som det gik ud over, en kvinde på 32 år og fra Nakskov, kom ikke noget til, oplyser politiet.
kb