Har været forsvundet siden maj: Nu er han fundet død
En 31-årig mand, der har været forsvundet siden sidste måned, er blevet fundet død i udkanten af Tinglev, oplyser politiet.

Syd- og Sønderjyllands Politi er så godt som sikker på, at det er den 31-årige mand, der siden slutningen af maj har været forsvundet, som lørdag blev fundet død.
Det oplyser politiet i en pressemeddelelse.
Klokken 19.15 anmeldte en tysk borger, at han i et industriområde i udkanten af Tinglev havde fundet en afdød person. Politiets undersøgelser, hvilket blandt andet indbefatter effekter på stedet, har vist, at det med stor sikkerhed drejer sig om den 31-årige mand.
Politiet har ledt efter manden, siden han 21. maj forsvandt fra sit opholdssted i Tinglev.
»Intet tyder på, at der er sket noget kriminelt i forbindelse med dødsfaldet. De pårørende er underrettet,« oplyser politiet i pressemeddelelsen.
Vil du hver dag modtage de væsentligste nyheder direkte i din indbakke? Tilmeld dig gratis Lokalavisens nyhedsbrev - klik her, indtast din mailadresse og tryk tilmeld.
d
jwh