Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Vanvittigt! Danske drenge vinder 3,5 millioner i Counter Strike-finale

 

De var ellers oppe mod overmagten - det danske Counter Strike-hold Astralis. Deres polske modstandere var favoritter og foran 7-0 i den sidste bane mod danskerne. Men et vildt comeback sendte de danske drenge øverst på podiet, og sikrede dem en præmie på 500.000 eller næsten 3,5 millioner kroner.

Ovenstående fandt sted søndag aften dansk tid i ELeague Major-finalen i Atlanta i USA. Det skriver DR Nyheder.

Det danske hold har aldrig før været i en stor finale, og modstanderne i finalen var det polske hold Virtus Pro, der var favoritter allerede inden kampen fik i gang.

Finalen bestod af tre baner, hvor de to hold spillede bedst ud af 30 runder. Virtus Pro vandt første bane ganske overbevisende, mens Astralis vandt anden bane snævert.

I sidste bane var Astralis bagud 0-7, men via et fantastisk comeback lykkedes det danskerne at sikre sejren til sidst.

Flere af spillerne var ifølge DR Nyheder rørt til tårer efter kampen.

"Jeg er tom for ord. Jeg aner ikke, hvad jeg skal sige. Det her er det vildeste, jeg har oplevet i mit liv," siger Peter Rothmann, der selv var med til at slå sejren fast til sidst i kampen, ifølge DR Nyheder.

"I alle tre baner havde vi ryggen mod muren, men vi blev ved med at tro på det og beviste, at vi er verdens bedste," tilføjer Peter Rothmann, der til sidst takkede publikum i en fyldt arena i Fox Theatre i Atlanta.

E-sport ser for tiden ud til at vokse sig større og større. Flere professionelle danske hold i verdenseliten har tiltrukket sig stor opmærksomhed fra både publikum og investorer.

Publiceret: 30. Januar 2017 07:57
¨

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Lokalavisen.dk

Annonce
Annonce
ANNONCER
Se flere
Lokalavisen.dk
Seneste
Lokalavisen.dk
Mest læste
Lokalavisen.dk
112
Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt