112
Foto: Google Street View
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Udlænding overfaldt kvinde med barnevogn: Ville have sex og befamlede hende mellem benene

En 31-årig kvinde, som torsdag formiddag gik tur med barnevogn omkring det historiske oplevelsescenter, Andelslandsbyen Nyvang, på Oldvejen i Holbæk, blev klokken 11.45 udsat for seksuel krænkelse af en fremmed mand, som henvendte sig til kvinden. Det oplyser Midt- og Vestsjællands Politi.

I første omgang opfordrede han hende til sex. Dette afslog hun. Men manden tog ikke et nej for et nej. Han stak herefter sin hånd ind under kvindens frakke og ind mellem hendes ben og befamlede hende. Da kvinden tog sin mobiltelfon frem for at dokumentere overgrebet og fotografere overfaldsmanden, stak han ifølge politiet af ad en lille sidevej ved Andelslandsbyen.

En politipatrulje nåede frem til stedet et kvarter senere og ledte efter manden i området men uden held. Gerningsmanden efterlyses og beskrevet således: Mand, ikke etnisk dansker af udseende, 30-35 år, 167-173 centimeter høj, almindelig kropsbygning, brun i huden, sort hår. Manden havde muligvis skæg, talte engelsk, var iført strikhue og medbragte en gennemsigtig skraldesæk.

Kontakt Midt- og Vestsjællands Politi på telefon 1-1-4, hvis du har oplysninger i sagen.

Publiceret: 22. Januar 2016 15:15
¨

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Lokalavisen.dk

Seneste 112
Tilmeld dig 112-nyhederne
Skriv din mailadresse og klik på tilmeld
Forsiden netop nu
ANNONCER
Se flere
Lokalavisen.dk
Seneste
Lokalavisen.dk
Mest læste
Lokalavisen.dk
112