Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Trods store udfordringer: S-togene kører stadig til tiden

 

Langt de fleste af DSB's røde S-tog kommer frem til tiden. De ca. 350.000 daglige kunder kommer til tiden 93,2 procent af gangene, når de rejser med S-tog. Og det sker selvom de københavnske S-tog har i de senere måneder været udfordret af indførelsen af Banedanmarks nye signalprogram.

Signalprogrammet har fået den såkaldte kundepunktlighed til at falde for årets første tre måneder, hvis man sammeligner med sidste år. I samme periodei 2016 kom togpassagererne frem til tiden i 95,8 procent - hvor det i år gør sig gældende for 92,8 procent.

For marts måned alene er kundepunktligheden på 93,1 pct. Målet er minimum 92,3 pct.

 ”S-togene er de rullende fortove, der skal sikre, at vores kunder kan komme rundt i hovedstadsområdet. Sådan er det heldigvis det meste af tiden, men i øjeblikket sker der mange ændringer og forbedringer rundt om på S-togs nettet. De arbejder giver indimellem udfordringer for afviklingen af togtrafikken,” siger Tony Bispeskov, der er informationschef i DSB.

Han tilføjer, at det især gælder arbejdet med det nye signalprogram, som Banedanmark er i gang med at etablere samt de sporarbejder, der begynder i påsken og kommer til at ske i forskellige etaper henover sommeren.

Kundepunktligheden er et udtryk for kundens punktlighed. Altså hvor mange passagerer, der kommer frem til tiden. Et tog er forsinket, hvis det ankommer mere end 2,59 min. efter køreplanen. Og er det et fyldt og forsinket myldretidstog, så trækker det tilsvarende mere ned i statistikken end et halvtomt tog i ydertimerne. Desuden tæller aflyste S-tog også med i statistikken.

Der er forskelle på, hvordan de enkelte strækninger har været påvirket. I marts måned har det særligt været på strækningen til/fra Hillerød, at kunder og tog har været ramt af forstyrrelser i driften af S-togene. Det er også på den strækning mellem Jægersborg og Hillerød Station, at Banedanmark har implementeret det nye signalsystem, CBTC. Men også på strækningen har der været udfordringer i marts.

”Når der opstår problemer et sted i S-togssystemet, så forsøger vi at isolere de forsinkelser. Men det kan ikke altid undgås, at det smitter til andre strækninger, da alle S-togs linjer på nær Ringbanen skal ind omkring det centrale København,” siger Tony Bispeskov.

Når det handler om operatørpunktligheden, der er den del af trafikken, som DSB alene har ansvaret for, så endte den på 98,7 pct. i marts måned og for første kvartal af 2017 på 98,6. Her er målet minimum 97,5 pct.

Publiceret: 20. April 2017 10:41
¨

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Lokalavisen.dk

Annonce
ANNONCER
Se flere
Lokalavisen.dk
Seneste
Lokalavisen.dk
Mest læste
Lokalavisen.dk
112
Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt