112
Arkivfoto.
Arkivfoto.

Tre kvinder i stilethæle amok: Gennemtævede 23-årig

 Udskriv   Del

En 23-årig kvinde er blevet udsat for et brutalt overfald - af tre unge kvinder, der slog hende og sparkede hende med stiletter.

Politiet i Silkeborg efterforsker nu voldsagen, som udspillede sig natten til lørdag den 24. november, altså forrige weekend, skriver Mja.dk.

Kvinden havde været til fest på Th. Langs Skole og var gået lidt væk fra skolegården mellem klokken 3 og 4, da hun henvendte sig til tre kvinder, fordi hun manglede ild til en cigaret. Ilden fik hun, men ifølge den 23-åriges forklaring, blev de tre kvinder ubehagelige. De skubbede hende omkuld, og da hun forsøgte at rejse sig, blev hun skubbet omkuld igen. Hun fik tre-fire knytnæveslag i ansigtet og blev både sparket og slået på kroppen.

"Blandt andet har hun mærke efter en stillethæl på hoften. Desuden har hun fået en del knubs, men vi har ikke modtaget en lægeerklæring endnu," oplyser vicepolitikommissær Mogens Rubech fra politiet i Silkeborg til mja.dk.

Publiceret: 05. December 2012 12:19
Del på Facebook
Se også:
Seneste 112
Ugens annoncer
Se alle ugens annoncer
Tilmeld dig vores
nyhedsbrev
Få de lokale nyheder hver dag fra
Lokalavisen.dk