112
Politiet gik fra dør til dør i de ti husvildeboliger - men uden held.
Politiet gik fra dør til dør i de ti husvildeboliger - men uden held.

Stilladsarbejdere plages af hærværk og stenkast

Onsdag måtte en ansat hos Conabi i Slangerupsgade på hospitalet efter at han fik en sten i hovedet - firmaets ejer mistænker beboere i husvildeboliger på Trollesbro

 Udskriv   Del

Onsdag formiddag gik fire betjente fra dør til dør i de ti husvildeboliger, der er sat op på det tidligere rehabiliteringscenter Trollesbro på Slangerupsgade i Hillerød. Målet var at finde frem til den eller de personer, der kort før klokken ni kvæstede en stilladsmontør, der fik en sten kastet i panden på stilladsvirksomheden Conabi, der har oplagsplads på nabogrunden.

Stenkastet var kulminationen på en stribe chikanerier, der har stået på siden midten af oktober. Ejeren af Conabi, Jonas Palvig, er overbevist om, at gerningsmændene bor i husvildeboligerne på nabogrunden.

?Vi starter med at arbejde herinde klokken halv seks om morgenen, og er her også nogle gange om aftenen og en sjælden gang om natten. De har råbt efter os derindefra, når vi har larmet,? fortæller Jonas Palvig.

Tirsdag formiddag blev den samme sammestilladsmontør bombarderet med sten.

?Jeg begyndte at arbejde, og der blev råbt ?hold kæft? derindefra,? fortæller stilladsmontøren Jan. Han ønsker ikke sit efternavn i avisen.

?Kort efter kom en sten flyvende herind og knuste forruden på vores lastbil.?

Jan gik sammen med Jonas Palvig ind for at tale med beboerne ved siden af. Da de kom tilbage 20 minutter senere kom endnu en sten flyvende ind .

Jonas Palvig fortæller, at stenene bliver kastet fra trappeafsatser på førstesalen i de to etager høje husvildeboliger, og at hærværksmændene sandsynligvis kommer ind gennem et hul i hækken, hvor et hegn er delvist trampet ned.

På Trollesbro stiller den konstituerede leder for enheden CSPH Christina Thorholm, der står for husvildeboligerne, sig tvivlende overfor, at beboerne står bag.

?Vi er ikke vidende om, at nogle af vore beboere er i konflikt med naboen. Allerede i sidste uge talte vi med beboerne, og vi kan ikke se, hvem det skulle være, der gør den slags,? siger Christina Thorholm.

Vagten holder øje

Onsdagens episode gør dog, at CSPH tager nye forholdsregler.

?Vi har sat en vagt på for at holde øje med, hvad der sker.Det betyder, at en medarbejder hele tiden sidder og kigger ud på området,? siger Christina Thorholm, der fortæller, at politiet ikke fandt stenkasteren ved gennemgangen af boligerne.

?Vi gør hvad vi kan for at finde en løsning på problemerne. Men vi har flere gange oplevet, at folk, der ikke har noget at gøre på området, kommer ind ude fra Roskildevej. Så vi vil holde meget øje med, om der færdes folk på området, der ikke hører til her,? siger Christina Thorholm.

Tirsdag blev stilladsmontøren Jans arbejde afbrudt af stenkast. Han viser her, hvor stenen ramte en forrude, der blev slået itu. Ved siden af bilen står virksomhedens ejer, Jonas Palvig, der er rystet over de gentagne angreb på hans virksomhed.
Tirsdag blev stilladsmontøren Jans arbejde afbrudt af stenkast. Han viser her, hvor stenen ramte en forrude, der blev slået itu. Ved siden af bilen står virksomhedens ejer, Jonas Palvig, der er rystet over de gentagne angreb på hans virksomhed.
Også tirsdag var politiet til stede, da der blev kastet sten. Det hindrede ikke, at der onsdag også opstod problemer.
Også tirsdag var politiet til stede, da der blev kastet sten. Det hindrede ikke, at der onsdag også opstod problemer.
Også en gaffeltruck har fået knust sin rude.
Også en gaffeltruck har fået knust sin rude.
Publiceret: 22. November 2012 08:00
Del på Facebook
Seneste 112
Tilmeld dig 112-nyhederne
Skriv din mailadresse og klik på tilmeld
Ugens annoncer
Se alle ugens annoncer
Tilmeld dig vores
nyhedsbrev
Få de lokale nyheder hver dag fra
Lokalavisen.dk