Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Fik du læst

Henriette blev ramt af kræft og blodprop: Nu løber hun maraton

Fængselsdom til lokal politimand for Thor-bortførelse

Kate Moss i bar figur: 24 portrætter af nøgne kvinder

Dræbt kvindes afklippede fingre fundet som hittegods

Lasse Feldberg har før vundet over kommunen i en klagesag ved Det Sociale Nævn, nu er han igen landet i bunken af klagesager. (Foto: Peter Rahbek)

Spastisk lammet Lasse må ikke beholde ståstativ

40,5 procent af klagesagerne omkring Egedal Kommune hos det sociale nævn omhandlende serviceloven er blevet omgjort i 2011. 20-årige Lasse Feldberg er et af menneskerne bag tallene

Af Mette B. Sørensen

Tip en ven

Udskriv

Kommentér

Del

Den spastisk lammet 20-årige Lasse Feldberg er svært retarderet. Derfor forstår han heller ikke, at hans ståstativ gennem syv år er blevet taget fra ham. Ja, faktisk er det slet ikke sikkert, at han bemærker det.

Men det gør hans krop.

Det er nemlig afgørende for Lasses medtaget krop, at han kommer op og stå - særligt for hans hofte, som blev "lavet på ny" i en omsiggribende operation i 2010.

Ironisk nok er det netop operationen af Lasses hofte, der indirekte har ført til, at hans ståstativ er taget fra ham.

For dengang i juni 2010, da Lasses operation af hoften er overstået med succes, vælger Egedal Kommune at tage Lasses vedligeholdende træning fra ham, fordi han nu skal have genoptræningen efter operationen, og man mener ikke hos Egedal Kommune, at Lasse kan få begge dele.

"Fordi man er blevet opereret i sin hofte, så betyder det jo ikke, at resten af kroppen ikke har behov for træning. Det er der ret meget "common sense" i. Lasse har jo hele sit liv fået vedligeholdende træning. Det har de ingen hjemmel i lovgivningen til at lave om på," siger Lasses værge, hans far Bo Feldberg.

Ikke desto mindre er det, hvad Egedal Kommune beslutter at gøre - fjerne to ugentlige timers vedligeholdende træning af Lasses spastisk lammede krop. Og da Bo Feldberg søger om at få den vedligeholdende træning tilbage, bliver der givet afslag med henvisning til det politisk vedtagne serviceniveau. En afgørelse han vælger at klage over til Det Sociale Nævn.

Imens Lasses sag ligger blandt de mange andre i Det Sociale Nævn, forfalder hans krop yderligere.

Ret efter 1,5 år

Og da Lasse mere end halvandet år efter sin operation igen får tildelt sin vedligeholdende træning, da Det Sociale Nævn finder Egedal Kommunes vurdering forkert, har Lasse udviklet en operationskrævende klumpfod og hans rygskævhed er forværret væsentligt.

De yderligere forværringer af Lasses krop, har gjort, at han ikke kan bruge sit ståstativ og få den nødvendige vægtbærring på blandt andet hoften, før det bliver rettet til. Det opdager Bo Feldberg, som ellers tror, at ståstativet allerede er blevet rettet til.

Men det er det ikke.

Og Egedal Kommune har heller ingen intentioner om at gøre det. Tværtimod. Efter syv år, finder kommunen nemlig nu ud af, at Lasse slet ikke har ret til et ståstativ.

13. marts får Bo Feldberg derfor et brev, hvori der står, at kommunen inden for fjorten dage afhenter ståstativet.

Igen en klagesag

Endnu engang ender Lasse som en sag på skrivebordet i Det Sociale Nævn.

"Selvfølgelig har jeg anket sagen, men i øjeblikket er der ni måneders ventetid. Det er dybt frustrerende. Dybt frustrerende," siger Bo Feldberg og spørger:

"Hvorfor - efter syv år - tager kommunen det fra ham?"

Et spørgsmål Lokalavisen lader gå videre til Peter Olrik, social og sundhedsdirektør i Egedal Kommune.

Kommenterer ikke sager

Fra Peter Olrik lyder det dog, at man i Egedal Kommune ikke kommenterer på enkeltsager, men at man gerne vil svare på, hvordan man generelt håndterer den slags sager.

"Vi forsøger hver dag, at træffe afgørelser som sikrer en fair og ensartet sagsbehandling, men vi er også udmærket klar over, at borgerne nogle gange kan opleve en afgørelse som unfair, fordi de får frataget hjælp eller hjælpemidler, som de har været vant til at få igennem længere tid og måske føler sig afhængige af. Vi træffer imidlertid altid en afgørelse ud fra en konkret faglig vurdering, som man så kan være enig eller uenig i, siger Peter Olrik, der understreger, at der i mange tilfælde er mulighed for at klage over en afgørelse direkte til Egedal Kommune.

"Vi vil så i det pågældende tilfælde genvurdere, om nye oplysninger, faktiske forhold eller juridiske årsager giver anledning til at ændre afgørelsen. Hvis det ikke er tilfældet, sender vi automatisk sagen videre til Det Social Nævn, som tager stilling til vores afgørelse. Sagsbehandlingstiden i nævnet er desværre ofte lang, hvilket godt kan være frustrerende, mens sagen afventer en endelig afgørelse, men det forhold kan vi ikke ændre på, og det er godt, at vi har et velfungerende ankesystem, siger Peter Olrik.

FAKTA Omgjorte sager fra Egedal Kommune

Omgjorte sager vdr. serviceloven for Egedal Kommune de sidste fem år: 2007: 37,8 procent 2008: 18,5 procent 2009: 36,3 procent 2010: 34,7 procent 2011: 40,5 procent (Kilde: Ankestyrelsen)

Publiceret: 29. Maj 2012 06:00

Leveret af Lokalavisen Egedal

Del på Facebook

Se også:

DF efter Lasse-sag: Ned med ventetiderne

20 millioner mere til Egedal

Borgmesteren modtog stævningen

Udvalgsformand om madordning: Forældrenes valg

Å-laug hjælper kommunen med åen

Ejerlaug: Glæder os over kommunens planer

Manglende information fra kommunen om lukkedag i SFO og nødpasning

Ny affaldsordning i Ledøje-Smørum er resursespild