112

Som Virum-drabet: Kvinde blev brutalt overfaldet af indbrudstyv

 Udskriv   Del

En 29-årig kvinde fik sig en slem forskrækkelse, da hun onsdag kom hjem til sin lejlighed i Svanens Kvarter.

Da hun ville åbne døren, blev den åbnet indefra, og så stod hun ansigt til ansigt med en indbrudstyv.

Manden slog fra sig og slog hende i ansigtet med en genstand, hvorefter han stak af. Han hoppede op på en sort mountainbike og cyklede fra stedet, i retning mod Albertslund Centrum.

Overfaldet skete onsdag ved middagstid, og manden beskrives som 20-23 år, spinkel af bygning, 50-55 kg og "narkomanlignende type". Han er cirka 170 cm høj, dansk af udseende, har lyst kort hår og var iført en grå/beige striktrøje, cowboybukse og nogle Nike-sko.

Manden kan ikke bare regne med sigtelse for indbrudstyveri, men også for den betydeligt højere strafferamme der gælder for røveri:

"Overfaldet på kvinden gør, at vi takserer det til røveri", siger Ulrik Hove fra Københavns Vestegns Politi.

Her har man ikke nogle oplysninger om, hvordan kvinden har det efter overfaldet.

Se også tv-indslag: Hårdkogt kriminel taler ud: Mit liv med tyverier, røverier og skyderier

due

Publiceret: 23. November 2012 09:35
Del på Facebook
Se også:
Seneste 112
Tilmeld dig 112-nyhederne
Skriv din mailadresse og klik på tilmeld
Ugens annoncer
Se alle ugens annoncer
Tilmeld dig vores
nyhedsbrev
Få de lokale nyheder hver dag fra
Lokalavisen.dk