“At få sin egen serieproducerede signature-guitar er en drøm og en anderkendelse af de helt store”, siger Søren Andersen. Foto: Peter Friis Autzen
“At få sin egen serieproducerede signature-guitar er en drøm og en anderkendelse af de helt store”, siger Søren Andersen. Foto: Peter Friis Autzen
Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Skulderklap til Søren Andersen fra Electric Guitars: Får sin egen signatur-guitar

For første gang opkalder Yamaha en guitarmodel efter en skandinav. Æren tilfalder Fredericia-guitaristen Søren Andersen

 

“Det er en drøm. Og en anerkendelse af de helt store,” siger Søren Andersen og ser helt forelsket på sin guitar.

Den matsorte seks-strenger ligner måske en almindelig Yamaha Revstar 620. Men det er i virkeligheden noget andet og ganske særligt: Det er den allerførste Revstar 620 Soren Andersen Signature.

Den internationale instrument-gigant, Yamaha, har besluttet at serieproducere en særlig guitar, sammensat af Søren Andersens håndplukkede dele - og opkaldt efter ham.

Guitaren ventes på markedet til efteråret, hvor den vil koste i omegnen af 10.000 kroner. Foreløbig findes kun prototypen, som Søren Andersen sidder med i skødet. Om få timer skal guitaren hvine sammen med Deep Purple-legenden Glenn Hughes og hans band.

Søren Andersen har i flere år været en af Yamahas frontfigurer, der blandt andet optræder i reklamer og på messer, hvor instrumenter demonstreres.

“Så da de lancerede nogle nye Revstar-modeller, testede jeg dem. Det var gode guitarer, men de manglede lidt, før jeg personligt kunne finde mig helt til rette. Det fortalte jeg dem - og så besluttede de at lave en signatur-udgave ud fra mine ønsker,” siger Søren Andersen og gør rede for en række tekniske detaljer i materialevalg, formgivning og kvalitets-elektronik.

“Guitaren er i familie med Gibson, men den låner også lidt fra Fender. Hun kræver tilvænning. Men jeg har vænnet mig til hende: Jeg ved, hvad hun svarer, når jeg skubber til hende,” siger han.

Læs også: Fredericiansk hard rock band er nomineret til Gaffa-prisen

Søren Andersen har i de senere år opnået større og større anerkendelse. Dels som guitarist i et utal af sammenhænge og dels som producer på Medley Studierne i København. Han er en af frontmændende i Electric Guitars og sprang for halvandet år på scenen som bas-vikar hos D-A-D.

Han har lagt sig i selen og forvaltet sit talent på en måde, der har sikret, at han har mødt de rigtige mennesker.

“Jeg er ikke kommet sovende til det. Jeg har fanme arbejdet hårdt og brugt mit liv på det her. Så er det dejligt med denne her anekendelse,” siger Søren Andersen, som sidste år lancerede en forvrænger-pedal i samarbejde med den danske producent Lunastone.

Søren Andersen er den første guitarist i Skandinavien, Yamaha laver en serieproduceret signature-guitar med. Han er også nomineret, når High Voltage Rock Awards uddeles 15. april. Dog ikke som guitarist men som producer på Artillerys seneste album”Penalty og perception”. Foto: Flemming Kristensen
Søren Andersen er den første guitarist i Skandinavien, Yamaha laver en serieproduceret signature-guitar med. Han er også nomineret, når High Voltage Rock Awards uddeles 15. april. Dog ikke som guitarist men som producer på Artillerys seneste album”Penalty og perception”. Foto: Flemming Kristensen

Søren er spydspids

Yamaha Skandinaviens produktchef for trommer og guitarer, Lars Andersen, glæder sig over samarbejdet med Søren Andersen.

“Søren er en højt respekteret musiker og en god fyr. Vi har samarbejdet med Søren i flere år og har fået meget positiv feedback på det,” siger Lars Andersen.

“Vi har hos Yamaha udviklet os betydeligt på guitar-området de senere år. Og den udvikling har Søren været spydspids for,” siger Lars Andersen.

Søren Andersen er den første guitarist i Skandinavien, der får sin egen serieproducerede signatur-guitar fra Yamaha.

Læs også: Julerocken rullede i Tøjhuset

 

Søren Andersen med sin prototype på Yamaha Soren Andersen RevStar 620. Foto: Peter Friis Autzen
Søren Andersen med sin prototype på Yamaha Soren Andersen RevStar 620. Foto: Peter Friis Autzen
Publiceret: 23. Februar 2017 01:12
¨

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Lokalavisen.dk

Annonce
Annonce
ANNONCER
Se flere
Lokalavisen.dk
Seneste
Lokalavisen.dk
Mest læste
Lokalavisen.dk
112
Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt