"Kæmpe 1.500 år gammel skat fundet"
Tre amatør-arkeologer stødte i august måned på en stor sølvskat på en mark ved Lejre, sydvest for Roskilde. Det opsigtvækkende skattefund er fra den ældre germanske jernalder (cirka 400-500 e.Kr.). Skatten er stadig under udgravning, men Roskilde Museum mener, at den består af 1500 større og mindre genstande med en samlet vægt på op til 3,5 kilo sølv og en mindre mængde guld. Tirsdag blev skatten vist frem for offentligheden.