GoTopless Day blev holdt i 60 forskellige byer verden over blandt andet Paris, London, Toronto, Aalborg og Hampton i staten New Hampshire, hvor billedet her er fra.
GoTopless Day blev holdt i 60 forskellige byer verden over blandt andet Paris, London, Toronto, Aalborg og Hampton i staten New Hampshire, hvor billedet her er fra.
Foto: Rich Beauchesne / Polfoto
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Se billederne: Kvinder smed bhén i protest - vil bade topløse ligesom mænd

 

Du skal efterhånden pløje mange kvardratmeter sand igennem, hvis du vil finde en topløs kvinde på de danske strande. Sådan er det også i andre lande, og den udvikling var en af grundene til, at der søndag blev afholdt international "GoTopless Day" verden over, hvor der blev demonstreret for at kvinder får lige rettigheder som mænd til at svømme og bade i bar overkrop.

Dagen blev også markeret i Danmark af Danske Naturister, som havde inviteret til gratis nøgensvømning i Sofiendal Svømmehal i Aalborg fra klokken 18.30 - 20.30. I indbydelsen lød det:

 "Synes du også, det er urimeligt at mænd må svømme og bade i bar overkrop, mens kvinder må pakke sig ind? Hvorfor opfattes kvinders bryster altid som sexobjekter, selvom deres mest vitale funktion er at være madpakker til babyer - og selvom en del mænd faktisk har bryster på størrelse med mange kvinder? Det synes vi ikke er rimeligt!"

Men på trods af de mange gode argumenter var kun sølle én person mødt op for at forsvare det danske frisind i Aalborg søndag aften. Det betyder dog langt fra, at der ikke er en kamp, der skal kæmpes, mener Fiona Bindesbøll Andersen, der var en af arrangørerne.

 "Vi havde gerne set, at der var flere, der var mødt op, men sådan er det. Nogle gange kommer der flere end andre. Når det er sagt, så mener jeg, at vores kendte danske frisind er under hårdt pres i disse år. Vi opfatter os selv så frisindede, men det er vi i virkeligheden slet ikke. Det giver sig blandt andet udtryk på strandene, hvor jeg stort set ikke ser nogen ligge topløse mere. Jeg tror, det er amerikaniseringen, der har ramt os, og jeg tror, at de regler man underlægger sig på f.eks. Facebook efterhånden bliver til uskrevne regler i vores samfund, om man vil det eller ej, og det rammer specielt de unge," siger Fiona Bindesbøll Andersen, som beklager udviklingen.

"Moden har skiftet og vi følger med. Men jeg ønsker større mangfoldighed og et bredere kropsideal, så derfor mener jeg, det er en usund tendens, vi ser," siger Fiona. Hun regner stærkt med, at der kommer en dansk invitation til "GoTopless Day" igen næste år, selvom tilslutningen i år var svag.

Publiceret: 29. August 2016 13:46
¨

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Lokalavisen.dk

Annonce
ANNONCER
Se flere
Lokalavisen.dk
Seneste
Lokalavisen.dk
Mest læste
Lokalavisen.dk
112