ERROR: Macro logolokalavisen2 is missing!
112
Foto: Knud Pedersen.
Foto: Knud Pedersen.
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Se billederne: Havørn hakket midt over af vindmølle

En ung havørn blev i går skåret i to stykker af en snurrende vindmølle i Skagen. Dansk Ornitologisk Forening er i oprør og mener, at fejlplacerede vindmøller kan koste flere fugle livet.

Den dræbte fugl med et vingefang på 2,25 meter blev fundet på jorden søndag formiddag. De brede vinger og hovedet lå ét sted - ørnens underkrop med de lange spidse kløer lå et stykke derfra ved de tre vindmøller ved Buttervej i udkanten af Skagen. Det skriver Dansk Ornitologisk Forening, DOF.

"Tidligt på formiddagen var seks havørne på træk over Skagen, og de fløj en runde ud over Reservatet og kom nær Grenen, inden de fløj sydpå igen i den friske vestenvind. Formentlig har den dræbte unge ørn været en af de seks havørne på træk," siger Knud Pedersen, der stort set dagligt følger fugletrækket i Skagen.

Møllerne er 40 meter høje og har muligvis flere fugleliv på samvittigheden, men da området er øde bliver fuglene samlet op af ræve inden de bliver registreret.

Og der er risiko for endnu flere fugledrab, mener fugleentusiasterne. For Frederikshavn Kommune har planer om at placere 11 nye vindmøller i den tørlagte Gårdbo Sø. Hver mølle bliver 140 meter høj.

"Man kan næppe foreslå et mere uheldigt sted end Gårdbo Sø at sætte store vindmøller op i Danmark, for møllerne skal stå lige ved trækfuglenes indflyvning til Skagen Halvøen, der om foråret er scene for et af Nordeuropas største og mest koncentrerede fugletræk mod nord. Mellem 10.000 og 15.000 rovfugle trækker hvert år mod Skagen. Dertil kommer 100.000'er af andre mindre fugle," siger Thorkild Lund, der er formand for Dansk Ornitologisk Forening (DOF) i Nordjylland til foreningens nyhedsbrev.

"Fra Norge har vi dokumentation for, at store vindmøller er livsfarlige for eksempelvis havørne. I løbet af syv år fra 2005 har de 68 vindmøller i Smöla Vindpark på vestkysten af det mellemste Norge krævet 49 døde havørne, der er kollideret med de snurrende møllevinger," siger Thorkild Lund.

Klik her og se live-tv fra en dansk havørne-rede

Foto: Knud Pedersen.
Foto: Knud Pedersen.
Publiceret: 06. Maj 2013 11:11
¨

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Lokalavisen.dk

Seneste 112
Tilmeld dig 112-nyhederne
Skriv din mailadresse og klik på tilmeld
Forsiden netop nu
ANNONCER
Se flere
Lokalavisen.dk
Seneste
Lokalavisen.dk
Mest læste
Lokalavisen.dk
112
ERROR: Macro PBTGallup2 is missing!