112
Foto: mostphotos
Foto: mostphotos
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Politiet efterlyser vidner: Det ved vi om mordbrand, der dræbte to

 

Tirsdag aften modtog Nordjyllands Politi klokken 20.46 anmeldelse om brand på adressen Heimdalsgade 1 i Aalborg. Branden udviklede sig hurtigt og voldsomt, og i forbindelse med branden er to personer omkommet. Nordjyllands Politi har for nuværende ikke flere oplysninger om de indebrændte, der i løbet af i dag skal obduceres.

Nordjyllands Politi opfatter branden som værende påsat, og i denne forbindelse efterlyser politiet vidner til sagen.

”På nuværende tidspunkt ved vi, at gerningsmændene bestod af en gruppering på 5-7 personer”, oplyser politikommissær ved Nordjyllands Politi, Sune Myrup.

”Vidner har efter branden set denne gruppering løbe ad Heimdalsgade og ved Heimdalsgade ud for nr. 4 lagde en af gerningsmændene sig på jorden, idet han var selv var antændt fra underlivet og ned. Her fik han hjælp af de øvrige gerningsmænd, der med deres hænder forsøgte at slukke ilden, ligesom et vidne hjalp gerningsmanden, idet vidnet med vand slukkede ilden på ham. Herefter løb gerningsmændene videre til Nørre Tranders Vej, hvorfra de ad et stisystem løb ned til parkeringspladsen ved Vejgaard bibliotek. Her har et vidne set, at gerningsmændene kørte væk i to mørke personbiler, hvoraf den ene muligvis er en Honda Accord”, oplyser Sune Myrup.

Nordjyllands Politi søger derfor vidner:

”Vi vil meget gerne høre fra vidner, der i går aftes omkring klokken 20.30-21.00 har set 5-7 personer iført mørkt tøj, der har bevæget sig i området omkring Hadsundvej, Nørre Tranders Vej, Odinsvej og Heimdalsgade. Vi formoder, at gerningsmændene er gået fra parkeringspladsen ved Vejgaard bibliotek og herfra ad Hadsundvej eller Nørre Tranders vej frem til Heimdalsgade 1, oplyser politikommissær Sune Myrup.

”På nuværende tidspunkt formoder vi, at der er anvendt brandbare væsker på gerningsstedet, hvorfor vi også efterlyser vidner, der i går på tankstationer i Aalborg området, har set personer købe benzin i dunke eller på flasker. Herudover efterlyser vi vidner, der har kendskab til personer, der har brandskader på hænder eller ben”, oplyser Sune Myrup.

Publiceret: 11. Januar 2017 11:35
¨

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Lokalavisen.dk

Seneste 112
Tilmeld dig 112-nyhederne
Skriv din mailadresse og klik på tilmeld
Annonce
ANNONCER
Se flere
Lokalavisen.dk
Seneste
Lokalavisen.dk
Mest læste
Lokalavisen.dk
112