112

Pige opdigtede to sex-overfald

En pige fra Jægersprisområdet bliver nu sigtet for falsk anmeldelse af to voldtægter i Hornsherred og Slangerup

 Udskriv   Del

Det var løgn fra ende til anden, da en ung kvinde fra Jægerspris-området fortalte politiet, at hun var blevet overrasket og sex-krænket af to mænd i Venslev-området i oktober sidste år.

På samme måde har kvinden digtet et overfald i Slangerup på Kongensgade i august 2011. Det fortæller pressekoordinator ved Nordsjællands Politi, Henrik Suhr:

"Det er på alle måder opdigtet," siger Henrik Suhr om de to anmeldelser.

Se også tv-indslag: "Sådan stoppede jeg voldtægt af 21-årig"

Ingen sexkrænker i bagagerummet

Det ikke-ekstisterende overfald i Venslev-området vakte en del omtale, da pigen forklarede politiet, at en mand, hun før havde fået et lift hjem af fra busstoppestedet, havde kørt hende på afveje og narret hende ud af bilen.

Pigen fortalte, at en anden mand havde sprunget op af bagagerummet, og sammen havde de to mænd holdt hende fast og forgrebet sig på hende. Men efter tre måneders politiarbejde har Nordsjællands Politi nu nået en helt anden konklusion:

"Efterforskningen har vist, at overfaldet ikke har fundet sted," slår pressekoordinator Henrik Suhr fast.

Se også tv-indslag: "Sådan stoppede jeg voldtægt af 21-årig"

Sigtes for falsk anmeldelse

På samme måde har pigen opdigtet et overfald i Slangerup. Det er en ældre anmeldelse tilbage fra august 2011. Pigen, der dengang ikke var fyldt 18, fortalte politiet, at hun blev holdt fast af en 45-årig mand på Kongensgade omkring Jordhøj-området. Hun forklarede, at manden tvang hende til oralsex. Men den episode har heller ikke fundet sted, fortæller Henrik Suhr fra Nordsjællands Politi.

Og det vil få konsekvenser for den unge kvinde at lyve om så grove anklager. Hun vil blive sigtet efter straffelovens paragraf 165 om falsk anklage, der kan give en bødestraf eller op til seks måneders fængsel, oplyser Henrik Suhr.

Publiceret: 16. Januar 2013 15:58
Del på Facebook
Se også:
Seneste 112
Ugens annoncer
Se alle ugens annoncer
Tilmeld dig vores
nyhedsbrev
Få de lokale nyheder hver dag fra
Lokalavisen.dk