arkivfoto: Wende
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Patrick møder colombiansk hardhitter

Når Albertslund-bokseren Patrick Nielsen gør comeback den 21. januar i Struer står han overfor en hårdfør columbianer med slagstyrke

Patrick Nielsen glæder sig til at gå i ringen igen efter mere end et års skadespause. Den 25-årige Albertslundbokser med 28 sejre og 1 nederlag på CV'et, gør comeback i Struer den 21. januar, hvor han i supermellemvægt møder den 29-årige columbianer Beibi Berrocal, som kommer med en rekordliste på 17 sejre og 3 nederlag. 16 af hans 17 sejre er hentet på knock out.

“Sydamerikanske boksere er altid nogle hårde typer, og de kommer altid for at vinde. Han kan slå hårdt, han vil kæmpe, men han kommer ikke til at ryste mig,” siger Patrick Nielsen, som ser frem til at igen at komme i kamp i en boksering: 

“I de sparringer jeg har haft, kan jeg mærke, at jeg er blevet mere bevægelig og mere sulten. Så for mig er det perfekt, at jeg skal møde en modstander, der kommer meget frem. Jeg har så meget opsparet energi, at det kommer til at slå gnister, når jeg slipper det hele løs. 2017 skal være mit år, og det skal begynde med et brag.”

Det har været en lang pause, konstaterer Albertslund-fighteren, men det har så givet en god mulighed for at arbejde med nye ting.  

“Jeg går i ringen i Struer som en ny og bedre udgave af mig selv,” slår han fast.

Promotor Nisse Sauerland fortæller, at en sejr over Berrocal vil føre Nielsen frem mod større udfordringer senere på året, men advarer Albertslund-bokseren mod at tage sejren for givet.

“2016 var et frustrerende år for Patrick,” siger Sauerland. “Der er ingen boksere, der kan lide at være ude af ringen i så lang en periode, men nu er han tilbage, og vi forventer, at han kanaliserer denne frustration ud til en sejr, der kan bidrage til at opbygge en titelkamp senere på året. Men han kan ikke tillade sig at hvile på laurbærrene. Berrocal er en farlig puncher og som alle andre sydamerikanske boksere, vil han kæmpe for sejren. Dette er en vigtig test for Patrick, og én han skal vinde med stil.”

Nielsens southpaw-opgør over 10 omgange er en del af en dobbelt dansk headliner i Struer Energi Park med hjemmebanehelten Dina Thorslund, der står over for Xenia Jorneac i kampen om WBC's ungdoms-VM i superbantamvægt.

Billetter til Nordic Fight Night er tilgængelige via www.billetlugen.dk eller ved at ringe 70 263 267. Kampene vises live på Viaplay Fighting. Se mere på www.viaplay.dk/fighting.

Publiceret: 23. December 2016 07:00
¨

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Lokalavisen.dk

Annonce
ANNONCER
Se flere
Lokalavisen.dk
Seneste
Lokalavisen.dk
Mest læste
Lokalavisen.dk
112