I dag
18°

TV: Fisk på grillen kan erstatte viagra

Konkurrencer
A-Å

Bil Bolig Guide

Tast-selv annoncer

Ugens annoncer

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Fik du læst

Henriette blev ramt af kræft og blodprop: Nu løber hun maraton

Ny chokvideo: Se tricktyve lænse mands konto

Fængselsdom til lokal politimand for Thor-bortførelse

Kate Moss i bar figur: 24 portrætter af nøgne kvinder

Foto: Camilla Iuel

På pilgrimsvandring i Spanien: Andet rejsebrev fra Camilla og Bettina

Camilla Iuel og Bettina Bøgelund skriver hjem fra Camino de Santiago

Tip en ven

Udskriv

Kommentér

Del

Camilla Iuel og Bettina Bøgelund er for tiden på en vandretur for livet på den legendariske pilgrumsrute Camino de Santiago i Spanien. Her følger det andet rejsebrev fra dem.

Læs også: Første rejsebrev fra Camilla og Bettina

8. Juli Estella - Los Arcos (21,3 km)

Op kl. 05.45. En hyggelig og varm tur i følgeskab med Rikke og Anne, vores camino-girls fra Danmark. En sær fornemmelse at bevæge sig i Nordspanien og være helt tryg og rolig - for gule pile og kammuslinger i vejen, malet på huse, på autoværn, leder os på vej, så vi aldrig er i tvivl om, at vi er på rette vej.

Bettina reddede min vandring idag ved, at vi byttede rygsække. Min er ikke god til min kropsbygning, så jeg er dybt taknemmelig for hendes hjælp - jeg havde selvfølgelig gjort det samme for hende. I morgen er jeg nødt til at købe en ny. Vi har det rigtig, rigtig godt.

9. Juli Los Arcos - Viana (18,5 km)

Op kl 06.30 efter en okay nattesøvn med 40 andre på en sovesal.

Vi drog videre ad en strækning, hvor starten førte os gennem tre små byer med faldedærdige huse og masser af blomster i krukker foran alle døre - brand charmerende. Efter ca. tre timers vandring var der intet andet end høstede marker, vinmarker og olivenlunde. Solen bagte fra en skyfri himmel.

Vi overnatter på et belgisk ejet refugium, som er en lille skole uden for ferietiden. Har vasket lidt tøj, været i bad og sidder lige og sunder os oven på dagens vandring og forkæler fødderne med lidt sol, så de ikke er helt hvide, når vi kommer hjem.

Vi kommer i snak med en mand fra Korea og en fra Japan - de er på deres camino nr. fire. De fortæller os om en vandring igennem Japan på 40 dage, hvor man besøger 88 templer - det tænker vi lige over.

Vi er glade og har gået dagens etape med hvert vores i både sjæl og sind.

10 juli Viana til Navarette (22,3 km)

Vågnede tidligt. Tog til Logrono (storby) for at købe ny rygsæk og sende den gamle hjem. Vi mødtes med vores danske camino-girls og fik en kaffe ved den store kirke. Bettina og jeg vandrede videre med vores stave, som er uundværlige, til Navarette, hvor vi ankom kl 19. Den ene fod foran den anden i takt med stavene og i hver vores verden på samme sti.

Midt i vores laaange vandring, og hvor vi trængte mest til en pause og en forfriskning, snor vejen sig, og der midt i det hele sidder der en skøn, gammel, spansk kvinde foran sit hus med et bord og sælger cola og vand. Foran sig har hun denne lille blok, hvor hun noterer alle camino-vandrere, der passerer hende plus vi får et fint stempel i vores caminopas.

Alt imens vi sidder der og hviler, kommer fire ens, sortklædte fyre fra Frankrig - en med guitar på rygsækken - og sætter sig for et hvil. Vi spørger, om de vil synge en sang, og den blev laaang, men sjovt var det. De havde så meget energi og delte den med os og den gamle spanske kone. Bettina optog det hele på sin iPhone.

Vi er glade. Sluttede dagen med en treretters pilgrimsmenu, som bestod af vand, en flaske skøn, kold rødvin, tapas, noget varmt og et grønt æble med kniv og gaffel eller en yoghurt til kun 85 kr.

11.juli Navarette - Azorfa (21,9 km)

Min nye rygsæk føles godt og sidder fantastisk. Vi begiver os ud på en nogenlunde lige strækning, men meget bumlet og sten i alle størrelser, som kunne mærkes i både knæ og fødder. Azorfa er en lille bitte by med kun 200 indbyggere. I højsæson for camino-vandrere kommer indbyggertallet op på det dobbelte.

Jeg har haft en følelse idag af 100 procent sindsro og følt mig fredsfyldt på hele dagens etape. Sammenlagt har vi fra start gået 197 km.

Vi kom frem - der var koldt, og vi var mange nationaliteter, der skulle dele fire kogeplader til 30 mennesker. Indimellem lever vi kun af muslibarer, tørt brød, men vi sørger for at have frisk frugt med os, når vi kan.

Jeg opgav de fire kogeplader og kom tilbage med en skøn abrikos, figner, et skønt stykke ost og pulversuppe, som blev varmet op på den først ledige kogeplade. Vi gik lige i putkassen kl. 20 på en tosengs stue. Herligt. Nul vabler.

12.juli Azorfa - Granon (21,6 km)

Fredelig, smuk solskinsmorgen - fuld blå himmel og sol hele dagen. En stille vandring med tid til stille tanker kun afbrudt af motorvej på den ene side af etapen og marker på den anden. Gik igennem Santo Domingo, hvor vi fik vores første absolut bedste tapas indtil videre til frokost.

Rikke og Anne møder os efter aftale i Granon, hvor vi alle overnatter i et kloster på et stengulv med madras. Egentlig en meget skøn måde at skulle tilbringe sin nattesøvn på.

I klosterets refugium betaler man efter evne, og det, vi fik til middag denne aften, var af gårsdagens betaling fra camino-vandrere. Vi fik det skønneste måltid, som alle hjalp med at snitte og skære til - bunker af grøntsager til stegt kylling og bjerge af frugtsalat.

Da vi var mellem 50-60 overnattende, der skulle bespises, var det ikke en helt almindelig ovn, der blev brugt. Nej, det var hos bageren længere oppe ad gaden, som nogle af os i gåsegang fik hentet velduftende, ildfaste fade hos.

Først messe i klosteret, så middag for sidenhen kl 21.30 at få en pilgrimsvelsignelse. Krøb i køjen dvs i soveposen på gulvet. 142 indbyggere i denne lille by.

Næste dag sang vi alle fødselsdagssange fra hver nationalitet til refugiets værtinde, som er frivillig arbejder på klosteret. Alle os 58 caminovandrere donerede efter evne for overnatning og mad og morgenmad. Så mon ikke det næste hold fik sig et festligt måltid også!

14.juli Granon - Belorado (17-18 km)

Oppe kl 07. Købte nybagte chokoladecroisanter taget lige fra ovnen, satte os på en høj med lavendelbede rundt om os og nød udsigten.

Alle andre var over land og bjerge allerede, vi var bagud i søvn, som kunne mærkes på dagens vandring, selvom den var kort. Jeg følte nærmest, jeg gik i søvne. Vi gjorde en del stop smukke steder og spiste vores medbragte muffins, chokolade, cola, appelsin og müslibar.

Vi betræder mange sten i mange størrelser over mange km. Vi finder et herberg, hvor små kære kaniner og mange farvede høns og haner går frit rundt, ligesom vasketøjet fra pilgrimmene hænger nyvasket i alle farver og fra mange nationaliteter i denne have.

15.juli Belorado - San Juan (24 km)

Vi har forsynet os godt med lidt frugt, og hvad vi ellers kunne trække i diverse automater på en søndag til de sidste 12 km af dagens 24 km, da den sidste del går gennem egeskove med bregner, brombær-krat og lave buske krydret med skovens smukke, smukke blomster.

De sidste fem km vandres der lige ud ad en bred skovvej med duftende fyrretræer på begge sider - vejen er så bred, at træerne ikke danner skygge.

Vi overnatter i klosterets refugium i San Juan de Ortega. En kold nat.

16. Juli San Juan - Burgos (27,6)

Banan og flute til morgenmad - en smuk, smuk kold morgen, der hurtigt får vores langærmede af. Går gennem bitte små faldefærdige byer. Ligner nærmest er gammelt eventyr. Vi ved aldrig, hvad der lige er rundt i svinget eller over næste bakke. Nye indtryk og smukke naturbilleder dukker hele tiden op, forbipasserende siger "buen camino" til os og vi til dem.

Nul vabler. Alt er godt, og alt er godt i min verden.