Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Noah blev kun halvandet år: "Et chok at nogen har dræbt min søn - jeg troede, han døde af lungebetændelse"

 

En 30-årig mand blev onsdag anholdt for at have forvoldt en blot halvandet år gammel drengs, Noah, død. Lille Noah blev fundet livløs i sin seng mandag den 6. februar efter en middagsøvn. I flere timer forsøgte læger og ambulancefolk at redde den lille dreng, som derpå blev fløjet til Rigshospitalet, men forgæves. 20 minutter efter ankomst blev han erklæret død.

Det skriver jv.dk.

Jeanette Ry er 27 år og mor til Noah, der døde mandag den 6. februar. Hun er dybt chokeret over, at nogen har forvoldt hendes lille søns død.

"Jeg troede jo, han døde af lungebetændelsen, og jeg blev fuldstændig chokeret, da de fortalte mig, at der var nogen, der havde gjort noget ved ham. Hvordan kan man det mod sådan et lille barn," siger Jeanette Ry til jv.dk.

LÆS OGSÅ: Familiemedlem om anholdelse af 30-årig: Der var flere til stede, da Noah blev fundet

Den anholdte 30-årige mand er sigtet for at have forvoldt Noahs død, men det vides endnu ikke hvilken relation han skulle ahve til den lille dreng. Jeanette vil overfor jv.dk heller ikke sætte navn på, hvem der er anholdt - og hun ved heller ikke, hvordan Noah er død:

"Jeg har ikke fået andet at vide, end det du ved, og jeg vil ikke beskylde nogen for noget, inden retten har talt. Jeg ved faktisk heller ikke, hvordan Noah døde. Det har politiet endnu ikke fortalt os," siger den unge mor, der siden Noahs dødsfald har opholdt sig hos andre familiemedlemmer, til jv.dk.

"Jeg blev lettet over, at politiet har fundet ud af noget med alle deres undersøgelser. Alle der var i nærheden af Noah omkrings dødstidspunktet har været til afhøring - også jeg. Jeg kunne bare ikke tro det. Bagefter, når man så tænker efter, falder der nogle ting på plads, og så tænker man: bare jeg dog var gået eller flyttet."

Torsdag skal den 30-årige anholdte mand i grundlovsforhør, men det kommer til at ske for lukkede døre, da der fortsat skal ske en omfattende efterforskning i sagen.

Publiceret: 16. Februar 2017 08:43
¨

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Lokalavisen.dk

Annonce
ANNONCER
Se flere
Lokalavisen.dk
Seneste
Lokalavisen.dk
Mest læste
Lokalavisen.dk
112
Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt