Lars ses her skæv af hash tilbage i 1998. Vi har fået tilladelse af Lars til at bringe billedet. Privatfoto.
Lars ses her skæv af hash tilbage i 1998. Vi har fået tilladelse af Lars til at bringe billedet. Privatfoto.
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

"Mor forsøgte at få mig til at stoppe i 20 år. Trist det først lykkedes, da hun døde"

Mere end 3.100 personer har allerede delt Lars indspark i debatten om legalisering af hash på Facebook

 

Oven på den tragiske hændelse på Christiania for en uge siden, hvor tre personer - to betjente og en turist - blev skudt af en hashpusher under en anholdelsesaktion, er debatten om, hvorvidt hash bør legaliseres eller ej blusset op igen.

Begrundelserne er mange, og mange har en mening. Det gælder alt fra politikerne, der lovgiver - til betjentene, der forsøger at bekæmpe narkokriminaliteten på gaden hver dag. Hashbrugerne har også en mening. Den er ikke overraskende positiv overfor legalisering. Men hvad siger dem, der har er forbrug bag sig? Sådan en er Lars Pedersen. På Facebook har han skrevet et opslag, der beretter historien om, hvordan han blev fanget i hashtågerne som ung og først slap ud af dem efter 20 års misbrug, da hans mor døde.

"Jeg har skrevet min historie, fordi jeg er træt af at høre fremtrædende politikere og andet godtfolk opfordre til en legalisering af hash i Danmark. Fordi man, som overborgmester Frank Jensen, har prøvet hash to gange, er man på ingen måde ekspert. Faktisk vil jeg påstå, at manden aner ikke, hvad han snakker om. Deres bedste argument er, at hash skal legaliseres, for at afkriminalisere det! Sådan en gang bavl. Skal vi så også legalisere heroin, kokain og andre hårde stoffer? Så kan vi fyre et par hundrede betjente, og ansætte dem på misbrugscentrene i stedet for. Hvad har vi så sparet? Det eneste der kommer ud af legalisering af hash er endnu flere utilpassede unge, uden uddannelse eller job og med risiko for en psykisk sygdom," siger Lars Pedersen.

 

Læs hele Lars Pedersens stærke beretning her:

"Første gang jeg prøvede hash var i 1987, 15 år gammel. Det var på en natlig fisketur med 4 af mine venner. Vi skulle fiske ål, og havde tændt bål, som vi skulle grille pølser over. En af vennerne sad og ristede en smøg og blandede en underlig brun klump i, kom det hele ned i en pibe og tændte. Vil du prøve, spurgte han? Hvad er det?, svarede jeg. Det er bare lidt hash. Ok sagde jeg og tog et hiv. Smagen, duften og ikke mindst virkningen elskede jeg med det samme. Den nat pissede jeg flere gange i bukserne af grin, aldrig har jeg haft det så sjovt, så længe. Der gik ca 1/2 år før jeg igen oplevede denne vidunderlige virkning. Samme resultat, skiddesjovt, denne gang også med en ubeskrivelig appetit, total ædeflip. Fra da af blev hash en fast del af mit liv. Da jeg blev 17, havde min mor for længst opdaget mit misbrug. Hun troede ikke længere på, at mine røde øjne skyldes "noget i luften" eller at min knallert kørte meget hurtigt. Hun spurgte, om ikke jeg ville i Søværnet. Jo, jo svarede jeg, god ide, i den tro at hun næste dag havde glemt alt om det. En uge efter skrev vi ansøgningen og var enige om, at det var en god ide, at jeg kom lidt væk fra vennerne. Men 6 år i Søværnet hjalp intet, tværtimod. Nu tjente jeg jo godt og havde derfor råd til et massivt misbrug. Jeg havde altid hash med, når vi skulle sejle. Var det længere ture (3-4 måneder), afsøgte jeg de byer vi besøgte for en pusher. Min første længerevarende pause startede i 1998. På det tidspunkt røg jeg 5-6 gram om dagen. Det sjove ved hash var for længst væk. Alt drejede sig om, om pusheren var hjemme, og om han havde noget. Jeg mødte en sød pige, som fik mig væk fra vennerne, men desvære blev vi uvenner med min

familie, så jeg så ikke min søn og familie i de næste 5 år. Jeg var bange for, at hvis jeg gjorde det forbi med pigen, ville jeg falde tilbage i mit misbrug. Og ganske rigtigt. Da hun flyttede i 2003, startede mit misbrug igen, denne gang med fornyet styrke, uden venner, og et lidt underligt forhold til familien. I de næste 9 år røg jeg massivt 8-10 joint om dagen, blev indesluttet, paranoid, på grænsen til en hashpsykose. Jeg blev en lille egoistisk satan overfor min familie og kunne næsten ikke passe mit arbejde mere. Jeg tog en kold tyrker i starten af 2012 men kunne stadig ikke helt holde mig fra den søde duft. Vendepunktet kom først, da min mor lå for døden. Der lovede jeg hende, at jeg aldrig ville ryge mere - det var 2. oktober 2013. Siden har jeg ikke røget hash. Trist at hun i 20 år forsøgte at få mig til at holde op, men at det først var, da hun døde, at det lykkedes hende. Så hvis I spørger mig, om hash skal legaliseres, bliver det et klart nej. De skader jeg har efter 20 års misbrug er noget, jeg skal leve med resten af livet. Havde jeg vidst, hvad jeg ved i dag, dengang i 1987, var jeg blevet hjemme fra fisketuren."

Hvad mener du?

Bør hash legaliseres? Kom med din mening og dine erfaringer i Facebookopslaget nedenfor.

Publiceret: 07. September 2016 13:18
¨

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Lokalavisen.dk

ANNONCER
Se flere
Lokalavisen.dk
Seneste
Lokalavisen.dk
Mest læste
Lokalavisen.dk
112