112
Søren står ved det sted på Hesselvej i Ganløse, hvor den fatale ulykke fandt sted i august. (Foto:MBS)
Søren står ved det sted på Hesselvej i Ganløse, hvor den fatale ulykke fandt sted i august. (Foto:MBS)

"Mit hjerte siger, at jeg har dræbt en mand"

7. august mistede en 25-årig motorcyklist livet i et sammenstød med Sørens bil på Hesselvej lidt uden for Ganløse. En ulykke, der har præget den 62-årige mand for livet

 Tip en ven    Udskriv    Kommentér   Del
Af Mette B. Sørensen

"Hvordan har du det?"

Den kvindelige politibetjent lægger blidt hånden på Sørens skulder.

Søren kigger ind i den hvide og røde Falckbil, hvor hans 13-årige søn, Oliver, sidder og snakker med en redder. Han virker upåvirket af ulykken.

Betjenten bliver stille og lytter til sin øresnegl.

"Nu har ambulancelægen erklæret motorcyklisten for død," fortæller hun Søren

Han vender sig bort fra Oliver i Falckbilen og hulker. Kun lige et par sekunder. Så fatter han sig.

Kort forinden har Søren og sønnen Oliver været indblandet i en ulykke med en 25-årige motorcyklist. Det er den anden dødsulykke på den krogede Hesselvej i Ganløse på kun to måneder. Først blev en 32-årig kvindelig elitecykelrytter dræbt i et sammenstød med en bil, og 7. august mistede en 25-årig mandlig motorcyklist livet. Han kom kørende i retning mod Ganløse, da han i et sving to kilomter fra byen væltede på sin motorcykel og fløj direkte ind i Sørens vinrøde Mitsubishi Carisma, der var på vej til Frederikssund.

Den tirsdag aften i august gjorde Søren alt, hvad han kunne for at redde livet på den unge mand.

Det kunne være min søn

"Hallo, hallo. Kan du høre hvad jeg siger?"

Søren har bøjet sig tæt ind over den unge motorcyklist, der ligger på ryggen. Der er ingen reaktion, men mandens brystkasse bevæger sig, og han blinker med øjnene.

Der er intet blod.

Han har ramt Sørens bil med sådan en kraft, at han er blevet slynget fem meter frem foran den.

Søren har sendt Oliver ned bag bilen for at stoppe eventuelle biler og få fat i nogen, der kan ringe efter hjælp.

Og for at få den 13-årige dreng væk fra ulykken.

"Vi har ringet efter 112, der er en ambulance på vej, og vi skal nok hjælpe dig," siger Søren til den kvæstede mand.

Benet ligger akavet, og der begynder at flyde blod ud.

"Hvis det er det sidste han oplever i denne verden, skal han høre, at vi hjælper ham," tænker Søren.

Han åbner mandens jakke og livrem, tager handskerne af og fjerner hans iphone og pung fra brystlommen for at skabe luft.

Den unge motorcyklists kropsbygning er ligesom Sørens 34-årige søns.

"Det kunne have været ham," tænker Søren, imens han ligger bøjet ind over den døende mand og hele tiden har fokus på, om han skal korrigere sin indsats og om Oliver er i sikkerhed.

Søren vil have manden vendt om i aflåst sideleje, men den kvindelige sygeplejerske, der var sammen med sin mand i den bil, som Oliver fik stoppet lige efter sammenstødet, mener han skal blive liggende på ryggen. Og så bliver han liggende.

Sådan er det i Sørens verden. Det er den højest uddannedes mening, der tæller. Som ung havde han selv en drøm om at blive læge, men uddannede sig i stedet som bankmand. Men passionen for det lægefaglige har altid været hos ham, derfor er listen med førstehjælpskurser på CV'et lang. I dag er 62-årige Søren efterlønner og chauffør på deltid på bussen 2A, hvis rute går fra Tingbjerg til Kastrup. Han har haft kørekort i 44 år og har aldrig været skyld i en ulykke. Som 18-årig blev Søren faktisk tilbud en motorcykel helt gratis, men takkede nej.

"Jeg tør ikke kører motorcykel, jeg vil hellere køre bil," lød svaret dengang og 44 år senere, sidder frygten for motorcykler stadig i ham.

Motorcyklisten dør

Tilbage på ulykkesstedet holder Søren som hypnotiseret øje med mandens brystkasse og blinkende øjne.

Op og ned.

Den er Sørens forsikring om, at manden stadig lever.

Redderne er kommet til og har klippet den unge mands tøj op og sat elektroder på hans bryst. Søren har fået instrukser om at holde mandens ben.

Han sidder og holder benet, da han ser, at brystkassen stopper med at bevæge sig.

"Kan du tage hans ben," spørger Søren en redder og haster væk.

Ned mod Oliver i Falckbilen.

Han kan ikke blive stående ved motorcyklisten.

Slipper det aldrig

Oplevelsen sidder stadig dybt i Søren. Han blev sygemeldt et par uger efter ulykken, og både han og Oliver har gået til psykolog. Selvom Søren stadig vågner om natten og gennemlever de fatale sekunder, da manden rammer Sørens bil, hører braget, mærker rykket i Mitsubishien, og genoplever øjeblikket da han dør, så har tiden haft lægende virkning. Politiet har fortalt, at han ikke vil blive sigtet, og at han ikke har gjort noget galt.

Det letter lidt.

Og selvom Søren er sig smerteligt bevidst om, at det han har gennemgået er peanuts i forhold til det, som motorcyklistens forældre og nærmeste har været igennem, så er han mærket for livet.

"Jeg har følelsen af, at jeg har dræbt en mand. Mit hjerte siger, at jeg har dræbt en mand. Min hjerne siger, at det var en motorcyklist, der kørte for stærkt og kom over i min vejbane, det er ikke min skyld."

Efter en fem sekunder lang pause, svarer Søren på spørgsmålet om, hvornår han slipper ulykken:

"Aldrig. Jo, når jeg dør."

 

 

Frikendt af politiet

Efter ulykken 7. august efterforskede Nordsjællands Politi ulykken for at fastslå, om Søren skulle sigtes for overtrædelse af straffeloven. I starten af oktober modtog Søren et brev om, at han ikke vil blive sigtet for lovovertrædelse i forbindelse med ulykken, på baggrund af, at "... at der ikke er en rimelig formodning om, at der er begået noget strafbart.", skrive anklagerfuldmægtig Carina Erdogan til Søren.

Publiceret: 29. November 2012 06:00
Del på Facebook
Se også:
Seneste 112
Ugens annoncer
Tilmeld dig vores
nyhedsbrev
Få de lokale nyheder hver dag fra
Lokalavisen.dk
Parse Error line 3, character 68