Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Mand bankede familiemedlem med boldtræ

Et drikkelag udviklede sig fredag aften til brutal vold, da to familiemedlemmer og en ven var samlet på Hillerødholmsalle i Hillerød.

Ved 3-tiden opstod der rigtig dårlig stemning, så et af familiemedlemmerne ville gå fra stedet. De tre personer fulgtes ud på gaden, men her går en 39-årig mand tilsyneladende amok og svinger et boldtræ mod sin papfætters hoved. Offeret bliver ramt flere gange i hovedet, oplyser vagtchef ved Nordsjællands Politi Steffen Østergaard til Lokalavisen.dk.

Del efterlysningen: Her er facebookgruppen, du er nødt til at synes godt om

Også vidnet - den fælles ven - bliver angiveligt truet af den 39-årige fra Hillerød.

Offeret fik en tre centimeter lang flænge over det ene øjenbryn, oplyser politiet.

"Den 39-årige vil ikke bliver fremstillet i grundlovsforhør, for han er ikke i forvejen kendt for vold. Men efterforskningen fortsætter. Vi har fx stadig ikke fundet våbnet," siger Steffen Østergaard.

Publiceret: 25. Oktober 2014 10:48
¨
Se også:

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Lokalavisen.dk

ANNONCER
Se flere