Lykkelig luder:
Foto: Kikkicat.dk
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Lykkelig luder: "Jeg elsker mit job"

Få et eksklusivt kig ind i 28-årige KikkiCats liv som prostitueret

At være dominerende er ikke et rollespil for KikkiCat - det er hendes natur. Hun har passion for erotik og elsker sensuel og ekstrem dominans.

Netop derfor har hun valgt at arbejde som prostitueret domina, noget hun begyndte med for tre år siden.

Inden da arbejdede hun som massagepige på en klinik med mere "almindelige" ydelser på menukortet.

KikkiCat er 28 år gammel, men har allerede otte års erfaring i branchen.

"Da jeg var 16 år, ville jeg gerne være stripper. Så ville jeg arbejde i en sexbutik og bagefter i en swingerklub.

Da jeg så var 20, så jeg en annonce for en massageklinik, som var omtalt i mandebladet M!

"Jeg tog derhen og så stedet an, og efter få timer spurgte jeg, om jeg ikke måtte få lov til at prøve at have en kunde. Jeg var nervøs, men det var både sjovt og spændende," fortæller KikkiCat, da Lokalavisen.dk møder hende i baglokalet

til klinikken, hvor hun arbejder.

Se tv-indslag: "Jeg elsker mit job som luder"

Anerkendelse

For nyligt lancerede de prostitueredes interesseorganisation SIO en ny hjemmeside på adressen sexarbejderkarriere.dk.

Formålet med hjemmesiden er at øge kendskaben til, hvad jobbet som sexarbejder går ud på og samtidig få fortalt positive historier fra en branche, som kæmper hårdt med et dårligt image.

KikkiCat håber, at hendes beretning kan hjælpe med til at de piger, der frivilligt vælger at lade sig prostituere, kan få bedre forhold, og at erhvervet bliver mere anerkendt.

"Jeg elsker mit job, og selvom jeg så vandt 10 millioner i Lotto, så ville jeg ikke holde op med det, jeg laver," siger KikkiCat til Lokalavisen.dk.

Se tv-indslag: "Jeg elsker mit job som luder"

Din historie

Hvis du er tidligere prostitueret, og hvis din historie og holdning til emnet er en anden end Kikkicats, så hører redaktionen gerne fra dig. Skriv til redaktion@lokalavisen.dk hvis du vil dele dine oplevelser.

Publiceret: 09. Februar 2011 14:27
¨
Se også:

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Lokalavisen.dk

Annonce
Annonce
ANNONCER
Se flere
Lokalavisen.dk
Seneste
Lokalavisen.dk
Mest læste
Lokalavisen.dk
112