Selv om lokalpolitiet på Hørsholm Politistation er den mindste enhed på stationen målt i antal medarbejdere, er det nærmest rygraden målt i anciennitet.
Det kan godt være, at der efterhånden er kommet et par grå stænk i håret, men politinæsen virker stadig, og den er der god brug for, når betjentene skal efterforske indbrud, hundesager og forsvundne mennesker i lokalområdet.
Dagen starter dog altid i vagtstuen med en kop kaffe, der nydes, mens kriminalassistent Brian Stybe går igennem det seneste døgns lokale sager i døgnrapporten.
Denne dag er der blevet fundet en død, der har været et hjemmerøveri i Helsingør, og så har der været nogle indbrud. Godt nok ligger Helsingør uden for betjentenes primære område, men det kan jo være, at de støder på spor i kredsen.
Af samme grund nævner Brian Stybe også, at der er kommet rapporter om nye tricks ved indbrud i Sverige.
"Når sådan noget først er der, breder det sig jo ofte også herover," bemærker han, og kollegerne nikker hen over kaffen.
Da politireformen for et par år siden trådte i kraft, betød det også et farvel til 'publikumsbetjening' på stationen. Nu kommer anmeldelserne ind centralt i Helsingør eller Hillerød, hvorefter de ekspederes videre til de godt 20 betjentes skriveborde og indbakker. Hver sagsbehandler har typisk 10-20 sager liggende. Karlebo Gruppen, der arbejder med unge i Nivå og Kokkedal, har lidt færre sager, fordi de har mere præventivt arbejde. Tilbage er et bredt spektrum af sager.
"Sagsbehandling kan være alt lige fra at køre ud og ransage til at ringe efter en, der skal til afhøring," forklarer Anders Schardelmann, leder af lokalpolitiet i Hørsholm.
For tiden er det især indbrud, der har betjentenes opmærksomhed. Håbet er, at man med en målrettet indsats kan få tyveknægtene til at holde sig i ro.
"Det gælder om at få stresset folk - at køre ud og sige hej og måske se, om de har nogle koster liggende," pointerer Anders Schardelmann.
Efter politireformen er der ikke længere offentlig adgang til politistationen i Hørsholm. Her en souvenir fra fortiden, der nu pynter i vagtstuen.
Inde på Brian Stybes kontor er den ene væg domineret af en stor tavle. På tavlen er et andet fokusområde, den seneste tids røverier i Nivå og Kokkedal, noteret ind i gittermønster med bemærkninger om dato, signalement og spor skriblet med rød tusch. Oplysningerne har kriminalassistenten trukket ud fra politiets snørklede systemer, og meningen er at skabe det overblik, der kan hjælpe til gennembruddet i de enkelte sager eller måske koble dem sammen.
"Derefter deler vi sagerne op. Nogle ved rigtig meget om mistænkte udlændinge, mens andre ved rigtig meget om danske mistænkte, og de bliver så tovholdere på sagerne," forklarer Brian Stybe og ser på de mange streger og notater.
I dag er det dog Børge og Vagn, der skal bruge Brian Stybes hjælp med computersystemerne. En mand skulle være mødt i retten, men er ikke dukket op, og nu er familien bekymret for, hvor han er henne. Sidste livstegn er en mobiltelefon, der er brugt i nærheden af Egedalsvænge.
Brian Stybe taster Vagns oplysninger om mobilopkaldet ind for at se, hvilken sendemast opkaldet er gået gennem. Med den information kan betjentene nemlig også få et fingerpeg om, hvilken retning manden har bevæget sig i forhold til sendemasten og det sted, han sidst er set. Masten viser sig at stå på den anden side af vejen end først antaget, og den oplysninger giver Vagn et mere nøjagtigt billede af, hvor de skal lede efter den forsvundne mand.
"Han skal nok dukke op før eller senere," konstaterer han med kendermine og forsvinder ind på kontoret igen.
Politistationen i Hørsholm havde oprindeligt til i den røde bygning, men siden er stationen bygget ud og huser nu godt 100 medarbejdere.
Imens er Anders Schardelmann gået til møde om arbejdsmiljø og trivsel. Politireformen er efterhånden kørt ind på det praktiske plan, men tilbage står nogle mere konkrete spørgsmål om, hvordan arbejdsdagen fremover skal være.
'Jeg engagerer mig', er et gennemgående mantra på de overheads, som glider gennem hænderne på lokallederen, en HR-konsulent og ledelsesrepræsentant. En høstfest er på tegnebrættet, men derudover skal der også laves en plan for vedligeholdelse af fællesrummene, så der hele tiden er rart at være på politistationen.
Et punkt handler om de såkaldte 'spons'-vagter, hvor efterforskerne med jævne mellemrum kommer ud fra kontoret og kører patrulje, men også på længere sigt er der noget at arbejde med for gruppen. Hvert tredje år skal betjentene nemlig tage stilling til, om de har brug for nye udfordringer, og i givet fald hvor i organisationen de godt kunne tænke sig at få dem.
Men at prøve noget nyt er ikke nødvendigvis en dårlig ting, mener politiassistent Kennet Jessen. Han har arbejdet i politiet siden 1974, og siden 1978 har arbejdspladsen heddet Hørsholm Politi med en periode på ti år som leder af nærpolitiet i Nivå. Med de mange års anciennitet kan han nu kalde sig politiassistent "af første grad" med to stjerner på skulderen, men han har nu ikke tænkt sig at benytte muligheden for jobrotation til at søge en lederstilling med tre stjerner.
"Nej, jeg har jo været leder, så jeg vil gerne prøve noget andet," smiler han, der tager den seneste tids omstruktureringer med ro.
"Jeg synes, at det er fint, at man kommer lidt ud at køre, selv om man er efterforsker. Jeg tror også, at det er sundt at prøve noget andet, så arbejdet ikke bliver rutine," funderer han.
Den manglende publikumsbetjening har givet lokalbetjentene mere tid til efterforskning. Der er dog også en ulempe:
"Vi mangler borgerkontakten. Det er blevet mere fremmedgjort, og vi er måske ikke så nærværende i lokalsamfundet mere. Hvor Nordsjællands Politi før var en kutter, er vi med politireformen blevet en supertanker. Men til gengæld kan vi på den måde også nemmere løfte nogle større opgaver hurtigere og mere effektivt, fordi viden nu går på tværs af stationerne," mener han.
Igennem karrieren har han siddet med tusindevis af sager, og omstruktureringerne har ikke taget mindsket antallet af 'kunder'. Denne dag er hele højre side af skrivebordet da også fyldt op med papirer i sirlige bunker. Øverst ligger en sag, hvor en person tilsyneladende har truet en anden, fordi vedkommende skylder ham penge.
"Det går ikke. Der er jo nogle regler for, hvordan man udøver inkassovirksomhed, så den kigger vi nærmere på," siger Kennet Jessen og bladrer i sagsmappen.
Publiceret: 01. December 2009 09:00